Himlen ved mine fødder af Jandy Nelson, hørt som lydbog på Mofibo, 8t 11m, oplæst af Marie Tourell Søderberg, 3,5/5 stjerner
Jeg havde lidt lydbogshangover efter den, den og den – men da jeg så så, at den samme fantastiske oplæser også læste Himlen ved mine fødder så hjalp det lidt på det.
Siden jeg læste Jeg henter solen ned af samme forfatter, har jeg haft lyst til at læse Himlen ved min fødder – og jeg har faktisk også haft den liggende som biblioteksbog længe. Men kender I det – coveret var virkelig, virkelig ikke appellerende og så fristede den mig overhovedet ikke (det er ikke det på billedet, men det her).
Bogen handler om Lennie, der er ladt alene tilbage hos sin bedstemor efter søsteren, Baileys død. Lennies sorgproces gør hende forvirret, og hun har svært ved at tackle søsterens ekskæreste Toby, den lækre, nye fyr Joe og bedstemoderen, som hun lukker af for.
I Jeg henter solen ned var omdrejningspunktet kunst – og i Himlen ved mine fødder er det musik. Jeg er meget imponeret over hvordan det lykkes Nelson at gøre det så autentisk. Den måde hun integrerer musikken i historien og i naturen. Det sidder lige i skabet.
Det er en virkelig fin bog, men jeg må indrømme, at jeg foretrækker Jeg henter solen ned, som jeg var mere grebet af.
Skriv et svar