Chokolade til morgenmad af Pamela Moore, hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af Kristine Brendstrup, 7 t 20 m, 3/5 stjerner
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg havde forventet af den her bog, men den levede i hvert fald ikke helt op til forventningerne. Den blev nævnt som en amerikansk Sagan-bog, og det var det, der gav mig lyst til at se nærmere på den. Og den har bestemt også givet mig lyst til rent faktisk snart at få læst Bonjour Tristesse.
Der bliver drukket virkelig mange drinks og røget uhæmmet mange cigaretter i den her bog – og det er nok der man tydeligst mærker, at bogen er udgivet første gang i 1956. Men ellers er selve fortællingen om venskab og den første spirrende seksualitet ret universel, og på trods af at en masse sociale kodeks er ændret siden, så er følelserne i historien stadig relater bare.
I øvrigt, bliver der ikke spist chokolade til morgenmad en eneste gang i bogen – her kommer der igen alkohol og smøger på bordet. For mig repræsenterede chokoladen det ualmindelig og det ekstravagante – et symbol på, at ingen i bogen spiser, hvad der forstås ved en traditionel morgenmad.
Note:
Bogen er skrevet af Pamela Moore som 18-årig (født den 22. september 1937 og død den 7. juni 1964).
Skriv et svar