Sidste lørdag tilbragte jeg i fremragende selskab hos Arnold Busck i Aarhus, hvor Eva Lucia havde arrangeret en hyggelig aften med oplæg og lækre boggaver. Ikke en dårlig måde at bruge en lørdag aften på!
De fleste af mine billeder er virkelig ikke blevet gode, så I må tage til takke med mine ord. Oplæggene var meget forskellige, men virkelig interessant og med vinkler, jeg ikke tidlligere har spekuleret så meget på.
Fx var Mette Breth forbi og hun fortalte levende om processen med at designe forsider til bøger. Hun gav også et sneakpeak på forsiden til Ravnenes Hvisken 2, som bliver virkelig flot. Julie Duch Lauridsen fortalte åbent og ærligt om sin depression og sin bog Er der en vej ud af helvede? Anna Klahn fortalte om sin digtsamling, fra den afdødes hus, som hun læste så smukt op fra. Gry Pil Lund Ranfelt fortalte om skriveproces og forholdet til sin debutbog, Tidsfangen (som jeg var så heldig at vinde). Marie Jensby fra Turbine fortalte humoristisk om forlag vs. bogbloggere – altid godt med en forlagsvinkel. Sidst men ikke mindst fortalte Boris Hansen om planlægning af plot i forbindelse med Panteon-sagaen, som er planlagt kapitel for kapitel (alle fire bind!).
Vi blev også forkælet med fine bookiebags – tusind tak for det, og til Eva Lucia for at stable det hele på benene.
Sponsorer: Arnold Busck – GADs forlag – Plusbog.dk – Aarhus Universitetsforlag – Bookeater.dk – Forlaget Mellemgaard – DreamLitt – Turbulenz – Forlaget Facet – EgoLibris – Aarhus Bibliotekerne – Krimimessen – Copenhagen Storytellers – Ulven og Uglen – Alvilda – Turbine – Tellerup – BrethDesign – Anna Klahn – Boris Hansen – Gry Pil Lund Ranfelt – Julie Duch Lauridsen – Eva Lucia
Skriv et svar