The Reading Habits Tag
Line har tagget mig til at svare på The Reading Habits Tag og det vil jeg selvfølgelig gerne.
1. Har du et bestemt sted til at læse derhjemme?
Jeg har min læselænestol, men jeg sidder ligeså ofte i sofaen eller ligger i sengen og læser.
2. Bogmærke eller et random stykke papir?
Jeg har efterhånden så mange fine bogmærker, så det er dem, jeg bruger.
3. Kan du bare stoppe med at læse, eller bliver du nødt til at vente til et nyt kapitel/ du har læst et bestemt antal sider?
Jeg foretrækker at stoppe ved et kapitel, når jeg ved, jeg ikke lige kommer til at læse videre det næste par timer. Er der ikke et kapitel indenfor rækkevidde, så ved at andet naturligt afsnit i teksten.
4. Spiser eller drikker du, når du læser?
Ja! Ikke altid, men tit…
5. Multitasking: Musik eller TV mens du læser?
Nej, men ofte ser min mand fjernsyn i samme rum, som jeg læser – og det generer mig ikke (men han bliver nogle gange bedt om at skrue lidt ned).
6. Én bog ad gangen eller flere på samme tid?
Der var jo en gang, hvor jeg kun læste én bog ad gangen. Sådan er det ikke længere, men jeg har stadig typisk kun gang i én bog pr. medie – altså en fysisk, en e-bog og en lydbog.
7. Kun læse hjemme eller alle steder?
Jeg kan læse alle steder, jeg hader at komme afsted uden en bog – det sker heldigvis ikke så ofte længere, at jeg er helt uden læsestof, for der er jo altid en e-bog på mobilen.
8. Højtlæsning eller stille læsning i dit hoved?
Jeg læser kun højt for mine børn.
9. Læser du forud eller springer sider over?
Nej, det kunne jeg ikke finde på – jeg gider ikke spoile det for mig selv. Jeg er meget påpasselig med ikke at komme til at se for meget, hvis jeg tjekker sidetal eller hvor næste kapitel er.
10. Knække ryggen eller beholde bøgerne som nye?
Jeg foretrækker at læse så forsigtig som muligt, så ryggen ikke knækker. Jeg kunne i hvert fald aldrig finde på at knække ryggen bevidst.
11. Skriver du i dine bøger?
Nej, jeg skrev i mine studiebøger, men aldrig i mine skønlitterære.
12. Hvem tagger du?
Jeg tagger Birgitte, Gitte og Ida – og håber, I har lyst til at lege med 🙂
Skriv et svar