trolderier

Døde piger lyver ikke af Jay Asher (org. Thirteen reasons why), læst som e-bog på Bookmate, 242 trykte sider, 3,5/5 stjerner

Hannah har begået selvmord, og efterladt sin historie om, hvorfor det kom dertil på kassettebånd, som sendes rundt imellem hendes venner – eller mere præcist, mellem de 13, hun mener har en del af skyldes for det. Båndene er nået til Clay som gennem en aften og nat lytter med kaotiske følelser og en smule paranoia til Hannahs historie, og afventer sin dom på, hvorfor netop han også er modtager af båndene.

Historien er udmærket og en fin YA bog. Den er hurtigt læst og holdt mig godt nok fanget undervejs. Den efterlod sig ikke det store indtryk bagefter, men det er meget hyggeligt med kassettebåndene – man bliver jo helt nostalgisk.

Jeg er begyndt at se serien på Netflix, og jeg har pt. set to afsnit. Det er måske ikke nok til at komme med en egentlig vurdering af den – men jeg kommer til at tvivle på, om jeg nogensiden får set det hele. Den har svært ved at holde min opmærksomhed fanget, det tænker jeg, i hvert fald for en stor dels vedkommende, skyldes, at jeg lige har læst historien og kender den. Selvom de ikke er identiske, så kender jeg jo et par tvist eller to, og det nok dét, der ellers kunne have vagt min nysgerrighed. Hvor bogen løber over en enkelt aften og nat, foregår serien over flere dage – og det betyder også, at Clay bliver konfronteret med flere af de navngivne personer på båndene undervejs – hvilket han ikke gør i bogen. Og på en eller anden måde, synes jeg, allerede efter to afsnit, at serien bliver trukket lidt i langdrag.

Efter selve historien, i e-bogen, er der i øvrigt et lille interview med forfatteren om bogen og dens tilblivelse, hvilket er en fin og interessant lille krølle, hvis man er til den slags.

Jeg tror i øvrigt ikke, det er tilfældigt, at hovedpersonens navn rimer så godt på forfatterens. Clay og Jay. Haha! Puds lige glorien! 😉