trolderier

“…thi hun var skøn fra isse til fodsål”

Røde Orm I + II af Frans G. Bengtsson, hørt som lydbog på Bookmate, indlæst af Thomas Gulstad, 17 t 49 m, læst med læseklubben, 5/5 stjerner

Jeg elsker en god fortælling, der er ikke noget bedre, vel? Og det er ligepræcis, hvad jeg fik i Røde Orm. Så hvis du også er til spændende og velfortalte eventyr i Vesterled, hjemme og i Østerled, så læs med her.

Først er der en anmeldelse af bogen, og vil du høre mere om min oplevelse af teaterforestillingen, så kan den læses længere nede.

Lige i min baghave, eller i hvert fald her syd for Aarhus, hvor jeg huserer, har Det Kongelige Teater i samarbejde med Moesgaard, sat forestillingen Røde Orm op. Det fik min læseklub til at vælge netop den bog til vores møde i juli.

Bogen er oprindeligt udgivet i 1940’erne, og det bærer sproget nok også en del præg af. Det er gammeldags, og jeg har ikke tal på hvor mange gange ordet “thi” bliver brugt! Jeg startede ud med e-bogen, men fik ikke rigtigt en flydende læseoplevelse ud af det (måske var det sket, havde jeg gjort et mere ihærdigt forsøg, men…), jeg skiftede derfor til lydbogen. Og jeg tror faktisk, det er det helt rette medie for netop denne bog. Det er en fortælling, eller mange, mange små fortællinger om de eventyr, Vikingen Røde Orm kommer ud for i sit liv. Han bliver gang på gang bedt om at fortælle om sine oplevelser, og disse mundtlige overleveringer har været måden at få nyheder på i hin tid (se det smitter!), så det falder meget naturligt, selv at få fortalt historien. At Thomas Gulstad så også gør det eminent godt, gør det jo ikke ringere. Hans stemme, tempoet og den dejlige udtale af særligt steder og navne, er lige i vinkel.

Bogen er i to dele – men selve historien overordnet set i tre – nemlig “Vesterled”, “Hjemme” og “Østerled”. Først hører vi om Orms rejse vest på, og det er i min optik klart den bedste og mest interessante del. Jeg fik vibes ala Guillous Arn-serie – men det er nok mest i forhold til kampene mellem kristne vs. araberne – som også ses i Røde Orms eventyr. De næste dele, Hjemme og Østerled, er knap så actionfyldte. Orm har slået sig ned og deraf den mere stillestående handling, men der kommer lidt gang i eventyrerne igen med rejsen øst på.

Det er eventyrerne, fortællingerne, der bærer historien igennem. Der findes ikke mange beskrivelser af omgivelserne og karakteristika for personerne er også hurtigt klaret. Men det er lige meget for historierne i sig selv er gode.

Tidsmæssigt, er det den længste lydbog, jeg har givet mig i kast med, men det var ikke noget problem at komme igennem den – det takker jeg fortællingen såvel som oplæseren for.

Hvis du elsker vikingesagaer og spændende eventyrfortællinger, må du ikke snyde dig selv for denne klassiker i genren. Lydbogsversionen får min varmeste anbefaling.

—

Bog vs. teater

Jeg nåede lige præcis at få lyttet bogen færdig inden der stod teater på programmet. Jeg havde derfor historien i helt frisk erindring, da jeg drog afsted for at se Det Kongelige Teaters version.

Scenen var flot og imponerende opbygget og tog sig godt ud på kanten af Moesgaards skrå tag. I det hele taget, er der en særlig stemning, når man sådan skal se teater i den fri natur – det er lidt en oplevelse i sig selv.

Selve forestillingen var jeg ikke så begejstret for. Naturligvis har det været nødvendigt at skære historien til, for at skabe et interessant set-up og for ikke at gøre det alt for langt, og langsommeligt. Jeg synes dog, der var blevet gået lige lovligt meget til den med beskæresaksen. Tilbage stod alene kærlighedshistorien mellem Orm og Ylva. Tyndt og ikke videre originalt, når man tænker på hvor mange spændende eventyr, Orm ellers kommer ud for.

Derudover synes jeg også personerne var blevet voldsomt karikerede. For eksempel er Ylva i bogen en kvinde med sine meningers mod, hun er bestemt og viljefast. I forestillingen fremstår hun mest af alt som en rejekælling. Tilsvarende bliver det hele sjoflet og der er alt for meget falde-på-halen komik. Som om de sjoflebemærkninger og “komikken” skal bære det igennem. Det er så ærgerligt, når potentialet for en virkelig storslående forestilling er tilstede.

Jeg er helt sikkert farvet af, at jeg kender den rigtige historie, og har den i friskeste erindring – for der var bestemt mange, der morrede sig. Jeg fik også en oplevelse ud af det, så det var ikke så skidt, at det ikke også var godt for noget.

Skal du ud og se Røde Orm (den går til og med den 1/7), så vil jeg ønske dig god fornøjelse, for det er bestemt en oplevelse – og jeg er glad for, selv at have set den. Husk puder, tæpper og en god snackkurv – og god fornøjelse!