Mit første bekendtskab med Lagerlöf i nyere tid. Det er virkelig en forfatter, jeg gerne vil læse noget af – og jeg tænkte, at disse to historier var en fin og overkommelig begyndelse. Historierne har det til fælles, at de begge to handler om kærlighed, og at de er velfortalte og virkelig dejlige at lytte til.
***
Dunungen af Selma Lagerlöf, hørt som lydbog på Bookmate, 1 t 5 min, oplæst af Ellen Dahl Bang, 4/5 stjerner
Fin og velskrevet historie om et trekantsdrama. Det lader til at være Lagerlöfs special, at skildre sociale skel – og hvordan de alligevel ikke behøver betyde noget, når kærligheden trods alt er vigtigere. Og det er ikke kun skel af socialkarakter, men også andre skel – aldersmæssige fx, Lagerlöf skildre. Og hun gør det så fint.
***
Tøsen fra Stormyrhuset 5/5 stjerner, hørt som lydbog på Bookmate, 2 t 5 min, oplæst af Ellen Dahl Bang, 5/5 stjerner
Lidt dybere end Dunungen, og den rammer lige i hjertet. Den skildrer de sociale skel, og den stigmatisering, der følger med, når man får et barn uden for ægteskabet. Den fortæller om godhed og selvopofrelse. Lagerlöfs sprog er en fornøjelse af lytte til. Fortællingen er flydende, og egner sig virkelig godt til oplæsning.
***
Hvilken Lagerlöf er din favorit?
Skriv et svar