Skæbnemageren Kenneth Bøgh Andersen, modtaget til anmeldelse/sponsoreret af Bog & Idé, 173 sider, 4,5/5 stjerner
I bedste Bøgh Andersen stil hører vi om Simon, der ønsker, at tvillingebroderen, Tim, aldrig var blevet født. Da det næste dag viser sig, at hans ønske er gået i opfyldelse, fortryder han. Men det viser sig, at det ikke er lige så let at fortryde som at ønske.
Jeg er helt vild med Bøgh Andersens dystre universer (se selv her, her, her og her + her og her) og det var præcis, hvad jeg fik i Skæbnemageren. Naturligvis er det ikke kun et dystert setup. Der er alle de andre aspekter også – og det er lige dér Bøgh Andersen nailer den. Alle overvejelserne om ondskab, om skæbne og om hvad-nu-hvis.
Illustrationerne er en lige så vigtig del af historien som ordene, og Lars Gabel gør et ganske fint stykke arbejde. Samspillet fornøjer mig. Den måde billederne skaber tænkepauser for ordene, understreger dem og får læseren til at stoppe op og tænke. Det fungerer altså på en anden måde en ord alene.
Bogen er i det hele taget ret lækker i hardback med hullet i forsiden og en læsesnor i midten. Formatet snød mig lidt, før jeg selv sad med bogen i hånden, troede jeg, den ville være større end en almindelig bog – det er de grafiske novels ofte – men den er i almindeligt bogstørrelse, og det er faktisk rigtig rart at sidde med, når man læser.
Skriv et svar