trolderier

“Scarlett felt as if she’d stepped into a faded memory. As if the magical town had been abandoned long ago, and she was coming back to find nothing quite as she recalled.”

Caraval af Stephanie Garber, udgivet 2017 af forlaget Hodder & Stoughton, læst på engelsk, min bogreol, 407 sider, 5/5 stjerner

Caraval er ikke bare smuk med sit lækre bløde smudsbind, men de indgraverede guldbogstaver og den fine guldprægede overraskelsestegning under (min forestiller et cirkustelt – se evt. her), de lækre mørke okkergule indlægsblade og de fine små illustrationer. Den er også magisk læsning og tog mig med til en hemmelig verden, det hemmelige spil Caraval – hvor du ikke ved, hvad der er virkeligt og hvad der ikke er.

Historien handler om søstrene Scarlett og Tella, som forsøger at slippe ud af deres tyranniske faders stramme greb – og måske er Caraval, deres chance for at vriste sig løs.

“He ran a hand over the wild circus on his thighs, along with a few more tattoos. “Your eyes passed over all these.”
“So this is how you tell the future?” Scarlett inched closer, growing more intrigued. “You use the paintings on your body to read people.”
“I think of them as mirrors. The future is much like the past; it is mostley set, but can always be altered.”

Caraval er godt skruet sammen, og plottet havde jeg ikke helt gennemskuet. Udover at være intriguing, så er det også magisk at læse beskrivelserne af Caraval, det er meget visuelt beskrevet, så det er som at være der selv.

Der kommer i øvrigt en 2’er, hvilket jeg ikke var klar over – men som Caraval sluttede, så stod jeg i hvert fald med et par ting eller to, jeg gerne ville vide mere om, og en googlesøgning kunne fortælle mig, at der heldigvis kommer mere på et tidspunkt.

“Our futures are only predictable because as creatures of this world we are predictable.”

—

Har du læst Caraval? Hvis du har bogen, hvilken tegning gemmer sig under dit smudscover?