Halvvejs fortabt af Sally Green (Half Bad #3), læst delvist som e-bog og som rigtig bog, lånt på biblioteket, 422 sider, 4/5 stjerner
Jeg var jo mildest talt ikke særlig vild med hverken 1’eren eller 2’eren i den her serie – og så kan det måske undre, hvorfor i alverden, jeg så har læst 3’eren. Men altså, jeg var faktisk lidt nysgerrig efter, hvordan det gik Nathan – og ikke mindst, så har jeg hørt så mange falde i svimer over serien, så jeg måtte undersøge, hvad all the fuss nu var.
Det er helt uden tvivl en forbedring i sig selv at læse bogen, fremfor at lytte, som jeg gjorde ved de to første bøger. Det fungerede slet ikke for mig, og jeg må helt ærligt sige, at oplæseren bare slet ikke var et match for bøgerne i min optik.
Selvom klimaks – den store kampscene – også i denne bog var lidt fesen, så var der en meget, meget fin afslutning efterfølgende. En ret anderledes afslutning, men den passede så fint til serien og ikke mindst Nathan.
I øvrigt – det der med fesne afslutningskampe, synes jeg ofte, er tilfældet i fantasybøger – og det er mega ærgerligt, at det ender ud med en halvtam og hurtig afgørelse, når nu der ofte er brugte flere bøger på, at nå der til. Eller er det bare mig?
Skriv et svar