ILTTYV – Under sløret af Nicole Boyle Rødtnes (ILTTYV #2), modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda, min bogreol, 341 sider, 5/5 stjerner
Da jeg forlod Shay og Troy sidst, var Troy netop havnet på den forkerte side af sløret. Livsfarligt, tror alle – det gælder naturligvis også Shay, men vi, læsere, ved jo bedre. Nok er han ikke død ved faldet – men uden mulighed for at tappe ny ilt, går der ikke længe før det alligevel kan blive livsfarligt.
Der er, som i 1’eren, masser af knald på handlingen. Jeg er vild med modsætningerne mellem Troy og Shays fortællinger – over og under sløret – og så slutter den naturligvis, så jeg slet ikke kan forestille mig, hvordan søren det hele mon skal ende.
Nicole har begået en unik historie og med sin vanlige letlæselige og flydende skrivestil, sluger man side efter side og vil ha’ mere! Det her kunne blive den vildeste Netflix-serie – jeg siger det bare! Jeg ville se den.
Skriv et svar