“Men fandtes den, eller var den bare en ønskeforestilling, jeg værnede om? Nogen legetøjshund havde jeg aldrig haft. Måske tilhørte den nogen, vi havde besøgt, og jeg havde blandet barndomsminder sammen. For vi havde vel også været steder. Besøgt folk.
Været normale, inden vi døde.”
Svøm med dem som drukner af Lars Mytting, udgivet på dansk af Rosinante i 2015, min bogreol, læst med læseklubben i november, 443 sider, 3/5 stjerner
I Norge vokser Edvard op hos sine bedsteforældre. Hans forældre døde, da han var 3 år. I Frankrig. Og bagefter var han selv forsvundet flere dage.
Edvard kender ikke sin historie, men efter bedstefarens død fører historien ham til både Frankring og Shetlandsøerne i en søgen efter svar.
Mysteriet om Edvards forældre og hans egen forsvinde – og det tilhørende hemmelighedskræmmeri, er det, der driver historien frem. Som Edvard vil man som læser gerne have svar.
Men – når man så sort of får svarende, så er det lidt med en flad fornemmelse. Var det det? Det er ikke sindsoprivende, men det er en fin historie med mange fine beskrivelser af Shetlandsøerne (som man får lyst til at besøge!).
Jeg så i øvrigt Lars Mytting på BogForum i 2015, hvor han også signerede min bog.
Har du læst Svøm med dem som drukner?
trolderier 
Skriv et svar