Løgnenes palads af Erin Watt, læst som e-bog på Bookmate, 352 trykte sider, 2,5/5 stjerner
Løgnenes palads af Erin Watt er den foreløbigt sidste bog i serien – i hvert fald den del af serien, der handler om Ella og Reed. Der er to udgivelser på engelsk – jeg ved ikke om Flamingo oversætter og udgiver – men det er med Easton som hovedperson.
Seriens første bog var jeg egentlig ret begejstret for, men det er gået støt ned ad bakken med de to øvrige bøger. Det mega karikerede billede af mændene og alle klicherende begynder i Askeprinsen – men det er næsten ikke til at sparke sig frem for dem i Løgnenes palads. Det er lige før det er morsomt.
Endvidere tog bogen en drejning og skiftede stil til at være en “hvem er morderen”-bog og det synes jeg ærligt talt var en skam. Øv! Jeg håber, Elle Kennedy går tilbage til at skrive sødmefulde og sexede bøger, som Off Campus-serien – som jeg er helt vild med.
Skriv et svar