Akkanas Gåde af Boris Hansen (Panteon-Sagaen 2), udgivet af Forlaget Tellerup i 2017, 592 sider, min bogreol, 4/5 stjerner
Akkanas gåde er lykkes rigtig godt. Den adskiller sig fra Vejen til Panteon, som mere var en eventyrfortælling – den er langt mere dyster og langt mere sat i en sci-fi kontekst. Det er tydeligt, at bøgerne i serien har deres egen stemme, hvilket Boris Hansen fortalte på Fantasyfestivalen sidste år, var et af hans mål med bøgerne, faktisk helt ned på kapitelniveau. Og der kan han altså sit kram. Det er lykkes så godt!
Man fornemmer også, hvordan eventyrverdenen og den sci-fi agtige, dystre storby begynder at hænge sammen – det er fedt, at noget af sløret bliver løftet – selvom det bestemt stadig ikke er til at regne ud, hvor det hele ender.
Del 3 står klar på reolen til at blive læst, og 4. og sidste del udkommer til Fantasyfestivalen i år.
Med Akkanas gåde kan jeg i øvrigt føje endnu et flueben til min liste for 2018, jeg har læst 3 ud af de 8 bøger. Det går allerede bedre end sidste år 🙂
—
Se også
Der vokser et træ i Brooklyn af Betty Smith
The Girl in the Flammable Skirt af Aimee Bender
trolderier 
Skriv et svar