“Catherines ansigt afspejlede landskabet: Sollys og skygger afløste flimrende hinanden. Men skyggerne dvælede længere, og sollyset var mere flygtigt, og hendes stakkels lille hjerte gjorde sig selvbebrejdelser over selv denne kortvarige glemsel af dets sorger.”
Stormfulde højder af Emily Brontë, læst som e-bog på Bookmate, nyoversat af Agnete Stjernfelt, 419 trykte sider, 4/5 stjerner
Filmatiseringen af Stormfulde højder af Peter Kosminsky (1992) med bl.a. Juliette Binoche
Bogen var et glimrende bekendtskab og en klassiker, jeg endelig kunne få vinget af listen. Det var dog en barsk hævngerrig en af slagsen.
Alle gør hinanden ulykkelige, det er vitterligt ingen kærlighedshistorie i min optik. De bruger bevidst mennesker til at gøre andre ondt, ja, her tænker jeg særligt på den kære Heathcliff. Det er rent ud sagt modbydeligt så megen ondskab og destruktion, der er i bogen.
Jeg hæftede mig også ved, at de fleste af karakterne er utroligt svagelige, der er mere end et dødsfald along the way.
Men alt i alt en dyster, tragisk historie fra den vindblæste hede i det regnfulde England.
Og lige præcis den del, synes jeg, de slækkede lidt på i filmen. Den blev gjort til en kærlighedshistorie, og som sagt er det et label, jeg har svært ved at putte netop denne historie – særligt i relation til Catherine og Heathcliff. De dystre omgivelser og regnen på hede blev ramt meget godt, men der er nu sket meget på special effect-området siden 1992.
—
Hvilken filmatisering af Wuthering Heights er din favorit?
trolderier 
Dejlig at læse, at jeg ikke er den eneste! Jeg havde også svært ved at finde kærlighedshistorien, som så mange fortæller mig at denne bog omhandler. Må dog sige, at der var alt for meget sorg og elendighed for min smag. Jeg var ikke glad for bogen!
De er altså også virkelig modbydelige mod hinanden