At være to af Betty Smith, udgivet af Forlaget Branner og Korch i 1964, oversat fra amerikansk efter “Joy in the Morning”, lånt på biblioteket, 282 sider, 3,5/5 stjerner
Hverdagsrealisme, det er er noget Betty Smith kan. Hun er meget sirlig i sine beskrivelser af hverdagen og forholdet mellem Carl og Annie. Da Annie fylder 18 år rejser hun fra Brooklyn og over til Carl, der studerer jura ude vest på. De er unge og gifter sig uden deres forældres samtykke, men med masser af kærlighed, vilje, gå-på-mod og fremfor alt vil de hinanden.
På bogens bagside står, at man kunne kalde At være to for historien om Francie’s Nolan (fra Der vokser et træ i Brooklyn) yngre søster. Det kunne man måske, men deres opvækst i bøgerne er nu alligevel helt forskellige. Og så må jeg bare sige, at Der vokser et træ… stadig er min favorit. Den rammer altså virkelig plet. At være to er dog også en fin skildring, men der er færre personer, og den rammer ligesom ikke i dybden på samme måde som Der vokser et træ… gjorde for mig.
—
Andre bøger af Betty Smith:
Maggie-Now (link til Goodreads)
Den lyder hyggelig 🙂
Det er den også, bare man ikke forventer A Tree Grows-standarder 😉