I juni, da jordbærsæsonen bød sig til og solen skinnede, læste jeg 5 bøger, heraf 1 e-bog og 1 lydbog.
1. The Time Traveler’s Wife af Audrey Niffenegger, 5/5 stjerner
I begyndelsen af juni fik jeg færdiggjort min feriebog, som var en virkelig skøn en af slagsen. Sproget, historien og kærligheden – amen, det var en ren fornøjelse af forsvinde ind i fortællingen.
2. Stormfulde højder af Emily Brontë, e-bog, 4/5 stjerner
Det går jo ikke at se en film uden at have læst bogen – så jeg måtte lige igennem Stormfulde Højder inden det kunne gå at have filmaften (inkl. rigelige mængder jordbær!) med 1992-udgaven af filmen starring Juliette Binoche. Det her er altså på ingen måde en kærlighedshistorie – nok nærmere en historie om hævn og had. Det er en ondskabsfuld, hævngerrig klassiker – jeg siger det bare.
3. Verden styrter af Malene Sølvsten, 3,5/5 stjerner – reklame/sponsoreret: modtaget som anmeldereksemplar
Selvfølgelig skal denne #2,5 i Ravnenes Hvisken-serien læses, når man nu går og småtripper for at få slutningen på historien med her senere på året. Jeg var ikke helt solgt, men det er jo også begrænset, hvad der kan nåes på de ca. 100 sider.
4. Før de bliver hængt af Joe Abercrombie, lydbog, 5/5 stjerner
Jeg har anmeldt Den Første Lov-trilogien samlet og det er vitterligt en virkelig god serie. Jeg hørte mig igennem de mange, mange timer som lydbog – og det fungerede virkelig godt. Jeg nåede på ingen måde at blive træt af universet eller personerne.
5. Legendary af Stephanie Garber, 4,5/5 stjerner
Sidst men ikke mindst fik jeg læst afslutningen på dulogien, Caraval, som var en rigtig god oplevelse – omend mere mystisk end magisk denne gang. Og så er bogen simpelthen SÅ smuk.
—
Hvad har I læst af gode sager på det seneste?
Jeg har også netop færdiglæst ‘Legendary’ – SÅ skøn! Men det er da ikke afslutningen? Der kommer da en 3’er, der hedder ‘Finale’?
Er det rigtigt? Jeg har hele tiden haft opfattelsen af, at det var en duologi. Men det er da fantastisk – og der kan jo sådan set godt foldes mere ud om moderen.