/Reklame – sponsoreret af Bog & Idé/
Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor af Jakob Martin Strid, udgivet af Gyldendal i 2018, 64 sider, 5/5 stjerner
Vi er ret vilde med Strid herhjemme – mellemstemanden på 4,5 år har en klar favorit i Den kæmpestore pære, men vi er nu også ret vilde med Mimbo Jimbo-universet.
Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor er en af de lidt længere bøger, som Mimbo Jimbo og den lange vinter og Mimbo Jimbo bygger et fyrtårn. Anderledes er det dog, at den her er skrevet med talebobler, så der skal peges eller tilføjes hvem, der siger hvad under oplæsningen – men det gik fint. Både den 4-årige og den 6-årige var ret vilde med bogen. Faktisk kunne min 4-årige næsten ikke vente med at komme i gang, da bogen dumpede ind herhjemme.
Historien handler om, at Mumbo Jumbo går i skoven efter kantareller, og ved en fejl kommer til at spise en mysteriesvamp og bliver kæmpestor. Vennerne tager derfor med ham til Sibirien, hvor heksen Baba Jaga bor, for hun er den eneste, der kan gøre Mumbo lille igen. Men hvordan har hun mon tænkt sig at gøre det? Og hvordan er det at rejse hele vejen til Sibirien med kæmpe Mumbo?
Historien er humoristisk og finurlig som altid med Strids pen, og jeg kan især godt li’ tilføjelserne til sidst i bedste reality stil, hvor deltagerne fortæller om deres oplevelse af turen. Det er sjovt – nok mest for mig, det gik lidt hen overhovedet på ungerne. Herefter følger et udsnit fra Fredes dagbog og til aller, aller sidst er vi med ved Strids skrivebord, hvor hans søn giver feedback. Det er simpelthen så hyggeligt og originalt.
Bogen kan varmt anbefales fra 4+ og til alle barnligesjæle, der har lyst til at tage med på et humoristisk eventyr.
Skriv et svar