/Reklame – anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda/
Forrædernes fest af Philip Reeve (Mortal Engines #2), udgivet på dansk af Forlaget Alvilda i 2018, oversat af Lasse Schmidt efter “Predator’s Gold”, 326 sider, 4/5 stjerner
Som i Mortal Engines 1 var jeg super godt underholdt. Et eventyr med Tom og Hester går bare ikke stille for sig.
Denne gang kommer vi længere mod nord og stifter bekendtskab med isbyen Anchorage og markgrevinden Freya, vi kommer også mere på landjorden, og naturligvis i luften med det gode luftskib Jenny Haniver. Historien er medrivende, der er flow og fremdrift.
Det er en oplagt serie at filmatisere – der er action og virkelig rum til fede scener af de rullende byer. Der er, så vidt jeg ved, fire bøger i serien, og selvom der er en vis sammenhæng, er der tale om et afrundet eventyr i hver bog. Den slags kan jeg godt li – det kan noget, når en bog i en serie får sin egen identitet.
Godt nok kom jeg til at spekulere over nogle af de ordbilleder forfatteren vælger at bruge, såsom en solbader, der driver til havs på en luftmadras – man tænker ikke det er et naturligt scenarie i den verden i befinder os i. Det er lidt ærgerligt – men ellers har jeg intet at klage over.
En klar anbefaling herfra til enhver, der elsker et godt eventyr.
Skriv et svar