Circe af Madeline Miller, udgivet af Forlaget Bloomsbury i 2018, læst som e-bog på Bookmate, 336 sider, 5/5 stjerner
Først og fremmest er den her bog jo gudesmuk! Men det er er også en skøn og nuanceret fortælling om Circe (kendt som Kirke på dansk). Miller fortstår at fortælle mytologi, så det bliver levende. Hendes sprog er smukt – og det tager noget tid at læse, men det er også en bog og historie, der fortæller fortjener at blive nydt.
Det er ingen forudsætning, at man allerede kender den græske mytologi – google kan hjælpe, hvis man får brug for at slå en person efter, man skal blot være varsom med spoilere. De fleste har formentlig en basisviden om fx Odysseus, hvilket er glimrende, da han og hans mænd også lægger vejen forbi Circe ø Aiaia. Historien om Circe kan udover at være en god fortæling også næsten beskrives som en coming-of-age historie, hvis en gudinde ellers gør dén slags.
Jeg er begyndt at læse The Song of Achilles, fordi jeg holdte så meget af Circe, og den lader til at gøre det samme langsomme og nydelsesfulde indtryk. Det er ikke bøger, man haster igennem.
—
Har I læst noget af Madeline Miller?
Skriv et svar