I marts blev det til 8 bøger.
1. Kraken af Benni Bødker, 4/5 stjerner – modtaget som anmeldereksemplar
Denne fine bog blev den første, jeg læste i marts. Den er så smukt illustreret med papirklip af Simon Bukhave samt med en fin fortælling af Bødker.
2. The Language of Thorns af Leigh Bardugo, 5/5 stjerner
En barsk, smuk og fascinerende samling af eventyr fra Grishaverse. Også denne bog er smukt illustreret. Der er spor af kendte eventyr, men de er alle unikke. De kan læses uanset forudgående kendskab til universet.
3. Skam 4: Sana af Julie Andem, 4/5 stjerner – modtaget som anmeldereksemplar
Den sidste bog i serien af originalmanus’er. Jeg ville ønske, der var mere Skam. Manuskripterne var en dejlig måde at få lidt ekstra Skam på. Kan anbefales – men i min optik fungerer de bedst, hvis man allerede har set tv-serien.
4. Dem der dræber drømme sover aldrig af Jan Guillou, 4/5 stjerner – modtaget som anmeldereksemplar
Den årlige bog af Guillou – den fungerer godt, men man kommer naturligvis ikke uden om en god portion politiskplapren, som jeg vist efterhånden har fået døbt det 😉
5. og 6. Udpost 13 – Træfolket og Sumpfolket af Lars Bøgesholt Pedersen – modtaget som anmeldereksemplarer
Flotte illustrationer som supplerer teksten virkelig godt. Historierne er no nonsens, med et godt flow.
7. Circe af Madeline Miller, 5/5 stjerner (e-bog)
Smuk, smuk bog, der virkelig lever op til sit ydre. Til alle der elsker mytologi eller en god kærlighedhistorie.
8. Tilly and the Bookwanderers, 5/5 stjerner
Bogen til alle bogelskere – med den forunderlige boghandel, Pages & Co. og evnen til at vandre ind mellem bøgernes sider. Den er virkelig skøn – og smuk!
—
Marts var en virkelig god læsemåned – fik I læst noget godt?
Skriv et svar