/Reklame – modtaget som anmeldereksemplarer/
Kampmagikeren af Taran Matharu (Påkalderen #3), udgivet på dansk af Forlaget Forår i 2019, 382 sider, 5/5 stjerner
Læs mere om Novicen og Inkvisitionen
Der kan være spoilere i nedenstående, hvis du ikke har læst de første bøger i serien
Jeg har sagt det før – men altså en god verdensopbygning skal man ikke kimse af! Verdensopbygningen i Påkalderen er et skoleeksempel på lækkerhed.
Inkvisitionen efterlader os på grænsen mellem dimensioner (kortvarigt for mig – Kampmagikeren var inden for rækkevide – hvilket kan anbefales!) og i Kampmagikeren lander vi voldsomt i Æteren, hvor Flecther og co. fortsætter deres farefulde flugt. Men altså, Æteren, det nye steder, som vi kun har snuset kort til i Novicen, bliver foldet ud for fuldt flor her. Jeg er vild med, at der i alle tre bøger, er nye steder at udforske, for Matharu kan ved gud sit kram, når det gælder worldbuilding. Min favorit del af historien i trilogiens sidste bog, er den, der foregår i Æteren. Det er et sygt spændende sted – som jeg ville elske at læse mere om faktisk.
Der er nok et par ting eller to, der kommer en anelse let til vores venner i historien – og jeg er heller ikke ubetinget vild med det greb, der bliver lavet med lyd på divinationsstenene, der pludselig er blevet en mulighed, mens Fletcher og co. har rejst gennem Æteren. Men – resten er så alt overskyggende medrivende og interessant, at det ikke samlet set, kan ødelægge noget. Det gælder også slutningen, som har en realistisk og bittersød snert over sig, det passer perfekt, at det ikke ender i candyfloss lyserøde skyer – for nok er en fjende bekæmpet, men resterne er tilbage. Der er genopbygning, både med mursten, men også i samfundet, der skal arbejdes med.
Påkalderen er blevet en ny favoritserie, og Matharu ditto forfatter. Han er en, jeg kommer til at holde øje med fremover.
—
Har I en favorit verdensopbygning – en jeg måske skal se nærmere på?
Skriv et svar