April bød på syv bøger.
(1) En fin bog til unge, der endnu ikke er så stærke læsere, men selvfølgelig har bruge for stærke temaer, nemlig Alt det jeg gør for dig af Bjarke Schjødt Larsen. (2) En medrivende graphic novel om Nick og Charlie i form af Heartstopper #2 af Alice Oseman.
(3) Aprils bog til læseklubben med den besynderlige titel Opfindelsen af currywursten af Uwe Timm (og endnu mere besynderlige forside!) – men bogen er rigtig god og giver en anden vinkel på afslutningen af 2. verdenskrig. (4) Lidt kostskoleliv og mystik blev jeg også beriget med i april, hvor jeg blev hvirvlet ind i Gry Kappel Jensens Roser og violer. (5) Desuden endnu en magisk tur i rangerland med Arlo Finch i fuldmånens sø af John August – forsiden er magisk smuk og indholdet ditto.
(6) Det blev også til en bog, jeg ikke brød mig så meget om – selvom jeg ellers elsker forfatterens bøger normalt – nemlig En dygtig havfrue af Sanne Munk Jensen. Måske fordi jeg ikke kunne li’ hovedpersonen eller måske fordi hun reagerede lidt for voldsomt – jeg er ikke helt sikker. (7) Sidst men ikke mindst endnu en tur til kostskoleland med Gry Kappel Jensen og Forglem mig ej.
Det var ikke så skidt på bogfronten i april! Har I også læst noget godt?
Skriv et svar