/Reklame – sponsoreret af Bog & Idé/
Indhold: Josefine Klougart – Det ophøjede Thomas Korsgaard – Det var jo dengang Tine Høeg – Hej sol fuck love Jacob Skyggebjerg – Røvhul
Korsgaards finurlige stil skinner tydeligt igennem i novellen. Man er med, selvom det er en kort fortælling. Han kan virkelig bygge en fortælling op med meget få elementer, og det han især formår – og som får det til at virke ægte og værd at investere i er – at personerne er så levende. De springer ud af ordene og man tror på dem.
Det var også et glædeligt gensyn med Tine Høeg. Jeg slubrede Tour de Chambre i mig tidligere på året og det var derfor skønt igen at befinde sig i Høegs univers. Hendes unikke skrivestil kan noget særligt, og jeg er fanget hver gang.
Novellen Røvhul var mit første møde med Jacob Skyggebjerg, men ikke det sidste forhåbentlig. Jeg var også lynhurtigt fanget af historien her, troværdige personer – omend ikke specielt likeable. Men en god appetitvækker til at dykke mere ned i Skyggebjergs forfatterskab.
Jeg startede med at læse Klougarts novelle, og det er den, jeg mindst brød mig om. Jeg blev ikke investeret i personerne. Det var lidt for fluffy og indforstået. Distanceret måske. Jeg holdt ellers meget af Klougarts roman Stigninger og fald, men novellen Det ophøjede, sagde mig ikke det store.
Novelleboksen har et brugbart format – som små lækre hapsere, hvis man blot har et kort læseøjeblik, eller som en oplagt boglig værtindegave.
Skriv et svar