Otte styks i ferien og der gik lidt graphic novel i den, må man sige. Formatet passer, ligesom novellerne, også rigtig godt til feriemode – det er ligesom nemmere at zappe ind og ud af og man er relativt hurtigt i mål med en bog.
1. The Prince and the Dressmaker af Jen Wang
The Prince and the Dressmaker startede hele ballet med graphic novels. Det er en virkelig fin historie om en prins, der elsker at gå i kjoler og den kjolesyerske, han engagere til at sy dem.
2. Stenens vogter (Amulet #1) af Kazu Kibuishi
3. Stenvogterens forbandelse (Amulet #2) af Kazu Kibuishi
5. Byen bag skyerne (Amulet #3) af Kazu Kibuishi
Serien der stjal både mit og min datters hjerter – og særligt mit, fordi serien også formåede at sende min datter ind i læsningens forunderlige verden. Hun kunne slet ikke vente med at læse videre i serien og smuttede på væreslet med næsen nede i bogen – for hvem gider vente til man er gået op af trappen?
4. The Hate U Give af Angie Thomas (e-bog)
Det her er en både relevant og helt vild velskrevet bog. Passer lige ned i min YA-craving.
6. Novellix – modtaget som anmeldereksemplar
De fire små noveller passer perfekt til ferielæsning med børn, man kan lige nå at nappe en historie i ny og næ mens ungerne leger. Og det var – i hvert fald te af dem – rigtig udmærkede fortællinger.
7. Kastaniealleen af Dea Trier Mørch, 5/5 stjerner – modtaget som anmeldereksemplar
Skøn, skøn fortælling om barndommens somre hos bedsteforældrene – både helt genkendeligt og så meget gammeldags. Bogen er naturligvis illustreret med Dea Trier Mørchs velkendte tryk.
8. Stargazing af Jen Wang
Af forfatteren til The Prince and the Dressmaker og endnu mere fantastisk. Jeg har reserveret endnu mere Jen Wang, for hun kan virkelig noget.
—
Har I læst noget skønt hen over sommeren?
Skriv et svar