trolderier

Oktober:
I oktober læste jeg 7 bøger – eller teknisk set lyttede jeg til to af dem 😉

Jeg startede måneden ud med to grafiske fortællinger nemlig Spinning af Tillie Walden og Den her sommer af Mariko Tamaki – begge virkelig fine og velillustrerede fortællinger om grænsen mellem barndom og ungdom. Trejde bog fulgte trop og igen en grafisk fortælling nemlig Pumpkinheads af Rainbow Rowell som kan sætte enhver i efterårs- og halloween humør.

Oktober måneds fjerde bog var en genlæsning – det var faktisk tredje gang! Det er selvfølgelig Spektrum 1: Leoniderne af Nanna Foss (modtaget som anmeldereksemplar). Spektrum-serien er vist den eneste serie af bøger jeg har genlæst i de seneste mange år. Men det er også en serie som holder ved både anden og tredje genlæsning. Man får mere med, fordi man ved mere fra de efterfølgende bøger, og så er det bare velkendt og hyggeligt at være sammen med personerne igen. Desuden er Nanna pissesjov, så jeg kan stadig ikke lade være at små sprutte lidt af grin ind i mellem.

Næste bog på liste i oktober var lydbogen Buddenbrooks af Thomas Mann. Det var noget af en mobbedreng at lytte sig igennem. Jeg tvivler på, jeg var kommet videre med den som bog. Det gode ved at lytte er, at man kommer videre i historien, selvom man tuner lidt ud sommetider. I sidste ende var det faktisk en ret god oplevelse – omend tragisk. Jeg kendte ikke bogens undertitel før jeg startede, så var ikke klar over hvilke tragedier, der var i vente. Bogen har endvidere nogle både realistiske – og nogle andre knap så meget – beskrivelser af dødslejer og døden i det hele taget. Det viste sig – desværre – at være temmelig relaterbart for mig imens jeg lyttede til historien. Det er noget af det fine ved litteratur – også selvom det er skrevet for over 100 år siden – at det kan skabe genklag i ens eget liv. At man kan opleve og reflektere med og over litteraturen. Det bekræfter mig endnu engang i det fine ved min interesse for litteratur.

Efter al tragedien trængte jeg til noget lidt mere opmuntrende lytning – eller i hvert fald et sted, hvor jeg viste, der var garanti for en lykkelig slutning, for der var sådan set en del tragedie undervejs i Jojo Moyes Ræk mig stjerner. Emnet for fortællingen er i øvrigt mega interessant – nemlig de ridende kvinders biblioteksservice i Kentucky i 1930-40’ernes USA. Jeg var dog ikke udpræget fan af rammefortællingen om Alice, der gifter sig med en flot, rig amerikaner og deres ægteskabelige liv. Eller mangel på samme faktisk.

Sidste bog i oktober var Geminiderne af Nanna Foss (modtaget som anmeldereksemplar) – igen en genlæsning i anledningen af genudgivelserne på forlaget Gyldendal. Det var virkelig dejligt for mig at kunne søge tilflugt i – det for mig trygge – Spektrum-univers. Seriens personer, er nok ikke enige i dén beskrivelse 😉

November:
I november læste jeg 9 bøger – og dermed mener jeg, at jeg rent faktisk lyttede til tre af dem.

De to første bøger i november stod igen i Spektrums tegn og var forrygende Ursiderne af Nanna Foss og Kvadrantiderne af Nanna Foss (begge modtaget som anmeldereksemplarer).

Tredje bog i november – en jeg virkelig havde set frem til – var Den hvide enkes død af Nicole Boyle Rødtnes (modtaget som anmeldereksemplar), som er anden del i trilogien Rød og Blå (se også Den Sorte Enkes by). Det er en forrygende serie!

Sammen med min datter på 8 år lyttede jeg til de to første bøger i Drømmer-serien, Drømmerens datter og Drømmejægeren af Pernille Eybye. Hun var helt opslugt af den.

Til læseklub måtte jeg tvinge mig igennem Gården Den Rene Ynk af Stella Gibbon. Først havde jeg opgivet den – men skiftede så til lydbog, hvor man som sagt godt kan tune lidt ud og stadig have fremdrift med historien. Jeg brød mig virkelig ikke om den, den var på ingen måde sjov – heller ikke ironisk set – den var bare virkelig dårlig.

Selvfølgelig ingen måned uden lidt grafiske fortælling og de tre sidste bøger i november var sådanne. This was our pact af Ryan Andrews var drømmeagtig og jeg elskede illustrationerne og historien. Næste bog var Det bliver et langt liv af StineStregen, som jeg læste ud i en køre, og som var fin nok, men jeg manglede lidt sammenhæng og ramme, som i Mynte-bøgerne. Sidst men ikke mindst bog 5 i Amulet-serien Elverprinsen af Kazu Kibuishi (modtaget som anmeldereksemplar) – det er en fabelagtig serie. Vi elsker den her i huset.