trolderier

/Reklame – modtaget til anmeldelse/

Pixie lever stadig af Sofie Riis Endahl, udgivet af Byens Forlag i 2021, 231 sider, 4/5 stjerner

I den kommende uge begynder studenterne for alvor at springe ud i det ganske danske land. Hvert år får det fluks tankerne til at smutte – efterhånden mange år – tilbage i tiden til min egen gymnasie- og studentertid. Det ér bare en helt særlig tid og periode i livet. Og det, der kommer bagefter er noget helt andet, som Pixie også erfarer.

Det fungerer rigtig godt, at læseren bliver taget med til den sidste tid i gymnasiet og bliver præsenteret for gruppens dynamik og relation til klassen. Det sætter tiden efter i perspektiv, når studenterfesterne slutter og huen bliver pakket væk og hvor vennegruppen for alvor begynder at smuldre. Rollerne, de alle har indtaget i gymnasiet, følger ikke selvfølgeligt med videre og hvem er man så?

Jeg kan godt li´, der bliver sat fokus på tiden efter gymnasiet og de følelser og den ensomhed, der kan følge med. Hvor man som ungt menneske for alvor påbegynder den vej, det er at finde sig selv, sin plads og sin vej i livet. Det er et vigtigt emne og en vigtig tid at kunne finde litteratur, man kan spejle sig i.

Endvidere skriver Riis Endahl som vanligt let og medrivende.

Det, der fungerer knap så godt for mig, i modsætning til i Riis Endahl forrige bøger, er de navne eller “karakterer” alle i vennegruppe har. Dronningen, Sokrates, Tove (aka Ditlevsen) m.fl. Det blev en anelse for karikeret for mig og selv om kælenavnene, bliver forklaret, virker de også en anelse ekskluderende. På en eller anden måde er de med til at gøre, at det er vanskelige at relatere og spejle sig i karakterne for mig. Det er ellers på ingen måde noget, der har været vanskeligt med Riis Endahls øvrige bøger – som jeg har slugt, levet og åndet med og virkelig har elsket, hvordan personerne fletter sig ud og ind af hinandens liv og i bøgerne. Det formåede Pixie lever stadig ikke at gøre. Men det den kan er at sætte fokus på, hvordan det – næsten allerede under studenterfesterne – men særligt lige bagefter, forandrer sig. Hvordan ensomhed kan spille en stor rolle og hvordan man kan rejse sig alligevel og finde sig selv på trods. Desuden er slutningen virkelig velskrevet – uden det bliver for meget. Jeg værdsætter flot afrundede bøger – der er ikke noget værre end et antiklimaks.

Hvis du skal til en studenterfest i den kommende tid og endnu ikke har fundet en litterærgave, så kunne Pixie lever stadig være et godt bud.