/Reklame – anmeldereksemplar/
De afghanske sønner af Elin Persson, udgivet på dansk af Forlaget Gutkind i 2021(org. 2020), oversat af Martha Flyvholm Tode, 184 sider, 3/5 stjerner
Den unge Rebecka arbejder på et asylcenter for uledsagede flygtninge børn og får ansvar for tre afghanske drenge. Hun er ikke uddannet til at varetage jobbet, men det er “nemt nok” når bare man følger procedurerne.
De afghanske sønner er et smerteligt indblik i, hvordan flygtninge bliver behandlet, hvordan et ikke-hjem skal være et hjem for unge, traumatiserede børn. Samfundets rammer og kasser, der ikke kan rumme de ægte mennesker, som Rebecka og hendes kollegaer møder – for selvfølgelig kan man ikke bare følge procedurerne og forvente de passer, når det handler om mennesker. Om børn. Det er koldt og kærlighedsløst. Det er opbevaring, ikke omsorg. Det er traumatiserende for Rebecka og hendes kollegaer, der konfronteres med virkeligheden og de unges skæbner. Men mest hjerteskærende for de unge, der er helt alene i en fremmed verden. Et fremmed samfund, som tager så uvelkomment imod dem efter deres barske vej frem.
Det lykkes Persson godt på de få sider at fremmane de tre drenges skæbner og traumer – og Rebeckas ditto. Det er barsk læsning, men et vigtigt indblik i en ellers ikke særlig synlig side af samfundet. Bogen er næsten poetisk i sin tone og sætningsstruktur, hvilket bidrager til den melankolske stemning.
trolderier 
Skriv et svar