“He’s something, isn’t he?”
Bob nodded his head. Patrick then said something I don’t think I’ll ever forget.
“He’s a wallflower.”
And Bob really nodded his head. And the whole room nodded their head. And I started to feel nervous in the Bob way, but Patrick didn’t let me get too nervous. He sat down next to me.
“You see things. You keep quiet about them. And you understand.”


The perks of being a wallflower af Stephen Chbosky
Udgivet 1999 (denne version 2012)
Forlag: Gallery Books
Sideantal 213
Læst på engelsk
Lånt på biblioteket
Den her gang troede jeg virkelig, jeg var ramlet ind i en lidt for teenage-agtig bog. Hovedpersonen, Charlie, virker så umoden, særligt i begyndelse, at jeg for alvor betvivlede hvor gammel han mon skulle lade til at være. Umodenheden kom tydeligst til udtryk i forhold til hans sociale kompetencer og relationer, ikke i så høj grad på det intellektuelle niveau, hvor han visse steder måske er over niveau i forhold til alder. Men det kommer alt sammen til at give mening, når man kommer længere ind i bogen.
“I hate you.”
My sister said it different than she said it to my dad. She meant it with me. She really did.
“I love you,” was all I could say in return.
“You’re a freak, you know that? You’ve always been a freak. Everyone says so. They always have.”
“I’m trying not to be.”
Der er rigtig mange boghenvisninger i bogen, og hvilken ivrig læser elsker ikke det? Jeg synes, det er så skønt, og det giver stor læselyst hos mig at få anbefalinger af bøger i en bog. Hurra! Desuden nød jeg at være tilbage i 90’erne, helt nostalgisk med musikreferencer og en verden uden mobil og sociale medier.
Bogen er bygget om som breve fra Charlie til en ukendt (også af Charlie selv) modtager – han mener, han kan være mest ærlig på denne måde. Charlie skal starte i high school og er usikker på sig selv, og har ikke mange venner. Hans bedste ven var hans nu afdøde tante Helen. En lærer på skolen, som også forsyner Charlie med læsestof (= alle bogreferencerne), opfordrer ham til at deltage i det sociale liv i stedet for blot at iagttage imens livet glider forbi. Charlie gør et forsøg og det går faktisk ganske godt for ham, da han møder Sam og Patrick, som tager ham med ind i deres kreds af venner.
Jeg hyggede mig med at læse denne bog, jeg kan godt li’ den – og jeg tror, jeg ville have kunnet li’ den endnu mere, hvis jeg havde læst den, da jeg selv var yngre. Men det er bestemt en anbefaling herfra.

Har I læst andre anbefalelsesværdige bøger, som er fyldt med bogreferencer?
Read Full Post »