Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘1990’erne’

Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard (#1), hørt som lydbog på Bookmate, oplæst af forfatteren, 6 t 42 min, 5/5 stjerner

Det var en fornøjelse at lytte til historien om Tue, hans familie og deres liv ud på landet. Historien er baseret på Thomas Korsgaards egen opvækst, og at lytte til den, oplæst af ham, var en virkelig god oplevelse. Læs mere…

Read Full Post »

Min familie af Sebastian Bune, hørt som lydbog på Bookmate, 3 t 43 min, oplæst af forfatteren, 5/5 stjerner

Jeg har en svaghed for lydbøger, der er oplæst af forfatteren selv – og jeg har nok også sagt det mange gange efterhånden, men det giver altså noget mere til oplevelsen. Og hvis du har planer om at læse Min familie, så overvej lige lydbogen en ekstra gang, jeg siger det bare.

Min familie er Sebastian Bunes debut, og en imponerende en af slagsen. Det er både 90’er nostalgisk, velskrevet og så rammer den lige i solar plexus. Av for katten, hvor har man bare lyst til at gribe ind mellem ordene og ryste de såkaldt voksne. Læs mere…

Read Full Post »

IMG_4461

Hvis sandheden skal frem af Anne Lise Marstrand-Jørgensen (#2), udgivet 2013 på Gyldendal, 557 sider, lånt på biblioteket

Hvis sandheden skal frem er fortsættelsen til Hvad man ikke ved (som jeg har skrevet lidt om her, da jeg gennemgik min bogreol). Bogen handler mest om de tre børn i familien Horn, der nu er blevet voksne eller på vej til at blive det. Ungdomsoprøret spøger stadig i baggrunden, og de tre unge kæmper med at vride sig fri og finde et stå sted i tilværelsen. Der eksperimenteres med sex, stoffer, kærlighed, sandhed, sammenhold og smerte.

Som konceptet er i 1’eren har Marstrand-Jørgensen skabt en fiktiv hovedstad, Farring, hvor den mellemste datter, Flora, bor og hvor det meste af handlingen finder sted. Børnene er vokset op i Vase, en lille forstad til provisnbyen Rossel. Hvad landet hedder, får vi ikke at vide – men resten af verden og verdens begivenheder er genkendelige. Landet er måske ikke Danmark, men en fusion af Norden. Det irriterer mig stadigvæk, at det er nødvendigt at opfinde et land for at fortælle historien, når resten af verden beskrives “au naturel”, bortset fra en enkelt rejse til Sydspidsen. Det generede mig dog mindre end i 1’eren, måske fordi der bruges lidt mindre tid på at iscenesætte eller måske fordi jeg i 2’eren har fået placeret byerne mv. i en sammenhæng.

Bogen foregår fra 1975 til 1992 og der er gang i den med fri sex og stoffer – og lidt mere sex, det er faktisk på grænsen til at blive for meget til tider. Det virker som om der bare er masser af sex, bare fordi – for at understrege og vise tiden, men det kammer altså over visse steder, det er unødvendig understregning af budskabet. Flora, som vel er den primære hovedperson, er ligevel karikeret – det synes jeg især hendes uddannelsesvalg og efterfølgende beskæftigelse viser.

Bogen var sådan set ok, selvom der var flere ting, der generede – og jeg synes ikke den kommer op på højde med Marstrand-Jørgensens bøger om Hildegard, som jeg var meget fascineret og opslugt af, da jeg læste dem for flere år siden.

IMG_4463

IMG_4464

Read Full Post »

Jeg er vidst blevet bidt af en gal Hanne-Vibeke Holst, i hvert fald var jeg så betaget af hendes roman om sin far Knud, den store, at jeg fik en umanerlig trang til at genlæse romantrilogien om Louise fra Vendsyssel.

Skærmbillede 2015-01-12 kl. 13.53.44Skærmbillede 2015-01-12 kl. 13.53.26Skærmbillede 2015-01-12 kl. 13.54.02

Billederne er lånt fra hannevibekeholst.dk

Louise går i 3.g og hænger ud med sin tossede københavnerveninde, Stine. Til en gymnasiefest får Louise øjnene op for Anders, selvom de har gået i klasse sammen, har hun ikke før værdiget ham mange blikke. Snart efter flytte Louise hjemmefra efter endnu et stor skænderi med sin far – og tosomheden og fingrefletning med Anders er højt på dagsordenen. I den første af bøgerne, Til Sommer, er det den sidste tid i gymnasiet, vi hører om. I Nattens kys er Louise netop flyttet til København, for at begynde på Kunst Akademiets arkitektuddannelse – hun føler sig alene og usikker på egne evner som kommende kreativ arkitekt. København og de mennesker hun møder er langt fra som hjemme i Vendsyssel. I Hjertets Renhed flytter Louise og Anders sammen i en lejlighed i København – bondeknolden Anders, er kommet til byen og der er opbrud i Louises familie.

Første gang jeg læste bøgerne om Louise har jeg nok gået i 6.-7. klasse, og siden er de blevet læst et utal af gange. Det er nu mange år siden sidst, og jeg var lidt spændt på hvordan gensynet ville være. Den første bog er lidt tynd i det – men der er langt mere kød på 2’eren og 3’eren. I virkeligheden gjorde det mig ikke så meget, for det var ren nostalgi at genlæse bøgerne, som at besøge gamle venner. Det var så hyggeligt.

Jeg læste bøger som e-bøger på min iPhone, og det fungerede ganske godt. De var helt perfekte (ikke for tunge og opmærksomhedskrævende) at finde frem på telefonen og læse et par sider i ny og næ – eller under dynen om aftenen.

Er der andre end mig, der læst serien som ung?

Read Full Post »

“He’s something, isn’t he?”

Bob nodded his head. Patrick then said something I don’t think I’ll ever forget.

“He’s a wallflower.”

And Bob really nodded his head. And the whole room nodded their head. And I started to feel nervous in the Bob way, but Patrick didn’t let me get too nervous. He sat down next to me.

“You see things. You keep quiet about them. And you understand.”

foto 3

foto 5

The perks of being a wallflower af Stephen Chbosky
Udgivet 1999 (denne version 2012)
Forlag: Gallery Books
Sideantal 213
Læst på engelsk
Lånt på biblioteket

Den her gang troede jeg virkelig, jeg var ramlet ind i en lidt for teenage-agtig bog. Hovedpersonen, Charlie, virker så umoden, særligt i begyndelse, at jeg for alvor betvivlede hvor gammel han mon skulle lade til at være. Umodenheden kom tydeligst til udtryk i forhold til hans sociale kompetencer og relationer, ikke i så høj grad på det intellektuelle niveau, hvor han visse steder måske er over niveau i forhold til alder. Men det kommer alt sammen til at give mening, når man kommer længere ind i bogen.

“I hate you.”

My sister said it different than she said it to my dad. She meant it with me. She really did.

“I love you,” was all I could say in return.

“You’re a freak, you know that? You’ve always been a freak. Everyone says so. They always have.”

“I’m trying not to be.”

Der er rigtig mange boghenvisninger i bogen, og hvilken ivrig læser elsker ikke det? Jeg synes, det er så skønt, og det giver stor læselyst hos mig at få anbefalinger af bøger i en bog. Hurra! Desuden nød jeg at være tilbage i 90’erne, helt nostalgisk med musikreferencer og en verden uden mobil og sociale medier.

Bogen er bygget om som breve fra Charlie til en ukendt (også af Charlie selv) modtager – han mener, han kan være mest ærlig på denne måde. Charlie skal starte i high school og er usikker på sig selv, og har ikke mange venner. Hans bedste ven var hans nu afdøde tante Helen. En lærer på skolen, som også forsyner Charlie med læsestof (= alle bogreferencerne), opfordrer ham til at deltage i det sociale liv i stedet for blot at iagttage imens livet glider forbi. Charlie gør et forsøg og det går faktisk ganske godt for ham, da han møder Sam og Patrick, som tager ham med ind i deres kreds af venner.

Jeg hyggede mig med at læse denne bog, jeg kan godt li’ den – og jeg tror, jeg ville have kunnet li’ den endnu mere, hvis jeg havde læst den, da jeg selv var yngre. Men det er bestemt en anbefaling herfra.

foto 2

Har I læst andre anbefalelsesværdige bøger, som er fyldt med bogreferencer?

 

Read Full Post »