Mellem rødt og sort af Jan Guillou (Det Store Århundrede #3)
Forlag: Modtryk
Udgivet 2013
Sideantal 375
Originalsprog: Svensk
Læst på dansk
Lånt på biblioteket
Tidligere i år har jeg læst Brobyggerne og Dandy, som udgør nummer 1 og 2 i Jan Guillous serie om Det Store Århundrede, og jeg havde glædet mig til at læse fortsættelsen. Jeg elsker bøger – serier – som følger en slægt op gennem tiden, så det burde være et perfekt match! Meeen jeg synes ikke helt denne levede op til de to andre bøger, jeg var ikke lige så grebet og indfanget i universet som tidligere. Jeg ved ikke om det er fordi man følger flere personer denne gang – både brødrende og deres børn, eller om der bare gik lidt for meget “politik” i den til tider. På den der lidt for snakkende og kedsommelige måde. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på det.
Handlingen foregår i tiden op til 2. verdenskrigs udbrud i 1939 og foregår hovedsageligt i Tyskland og Sverige. Den giver et indblik i hvordan det tyske samfund præges af nazismens indtog og påvirkning også før selve verdenskrigens udbrud.
Jeg formoder, der kommer endnu en bog i serien, da denne slutter før 2. verdenskrig – jeg ved ikke hvor mange bøger Guillou har planlagt, men hvis serien skal dække Det Store Århundrede, så mangler der i hvert fald lidt endnu. Selvfølgelig skal jeg læse de(n) næste bøger 🙂
Skriv et svar