trolderier

Jeg har læst 6 bøger i februar – og det er jeg ganske tilfreds med.

Jeg startede måneden ud med at læse Carlos Ruiz Zafóns Englens Spil – og var ikke ovenud begejstret, Vindens Skygge er uden tvivl bedre, men jeg er egentlig slet ikke sikker på, at jeg er så vild med Zafóns dystre univers. Pyha, jeg er måske for letpåvirkelig, for det kryber lidt for meget ind under huden på mig.

Fra det dystre Barcelona til Yahya Hassans Digte. Selvom jeg ikke så ofte læser digte – og da slet ikke hele digtsamlinger, så var jeg godt underholdt af Hassans digte. De er anbefalelsesværdige.

I J.R. Moehringers Sutton fandt jeg en velfortalt og velskrevet historie – næsten fra det virkelige liv. Sutton har ganskevist levet og røvet banker i 1920’ernes New York City, men om alt har fundet sted som Moehringer skriver, er ikke nødvendigvis tilfældet, men det gør slet ikke noget, for historie er god.

Endnu en bog i februar foregik i Barcelona, denne gang i Middelalderen – og sikke en laaaang roman. Chufo Lloréns “Jeg vil give dig verden” vil jeg ikke anbefale, selvom den ikke er dårlig, så er den bare lang – og indholdet berettiger ikke til længden. Jeg er normalvis helt pjattet med lange bøger, så man kan blive i universet længst muligt, men her er det ikke en udpræget nydelse.

Tilgengæld var det ren nydelse at læse Tove Ditlevsens Gift. Jeg kom helt i læse-limbo bagefter, fordi jeg var så betaget af hendes helt vidunderlige måde at skrive på. Og det er helt sikkert, der kommer mere Ditlevsen på programmet i marts!

Jeg sluttede februar måned af med en lille sag om Jane Austens forfatterskab – Et lille stykke elfenben af Toni Liversage. En hurtigt læst bog, som giver en fin introduktion til Austens univers – men der er spoilers, så overvej om det ikke er bedre at starte bekendtskabet ud med Austen selv.

Her i marts har jeg allerede færdiggjort Dværgen fra Normandiet af Lars-Henrik Olsen. Og så har jeg selvfølgelig været på bogudsalg… stay tuned!