Snebarnet af Eowyn Ivey (org. The Snow Child), oplæser Bent Otto Hansen, 12 t. og 2 min.
I 1920’ernes Alaska hvor sne, kulde og overlevelse hersker, har det barnløse par Mabel og Jack slået sig ned i en hytte. De er på sin vis flygtet. Flygtet fra familie og venners tavse blikke på den ikke-voksende mave. De holder sig for sig selv. Jack forsøger at rydde jorden og gøre den klar til dyrkning, Mabel bager tærter til den nærliggende lille bys hotel. Da den første sne falder en aften bygger Jack og Mabel i kådhed en snepige, omsluttet af Mabels sjal og med fine røde læber. Da dagen gryer er snebarnet væk, det samme er sjalet.
Jeg har fået anbefalet bogen af Malene, og var en lille smule skeptisk. Ikke fordi Malene anbefalede den (det gav den blot en blåstempling), men fordi jeg altid tøver en anelse, når der er et eller andet overnaturligt element. Selvom fortællingen startede en anelse dystert og langsomt, blev min skepsis gjort til skamme. Det er en meget fin og skøn fortælling, og jeg har et svagt punkt for nybygger historier.
Oplæseren er en mand, og jeg tror, det er den første lydbog, jeg har hørt (bortset fra min barndoms lydbøger) med en mandlig oplæser. Jeg skulle lige vende mig til det, men jeg tror i virkeligheden, at jeg hver gang lige skal vende mig til den pågældende oplæsers måde og stemme. Oplæserens stemme var behagelig, omend den til tider blev lige en tand for dyb/ru og det var ikke fløjsblødt for mine sarte øre. Haha. I hvert fald er det småting, oplæseren generede ikke min oplevelse af historien.
Note:
En rigtig flot fortælling, men en god ramme. Realistisk og alligevel med et strejf af noget uforklarligt. Det generer mig ikke, at jeg efterlades uden en forklaring på det hele – det er trods alt de barske realiteter der rammer hårdest.
Sjovt at det var en mandlig oplæser – har altid forestillet mig, at den ville blive læst op af en kvinde 🙂
Jeg købte og læste bogen for et par år siden og knuselskede den! Ret heldigt, når nu det var et spontankøb i en engelsk boghandel.
Godt nytår og må 2015 byde på mange gode læseoplevelser 🙂
Mvh.
Den lille Bogblog
Ja, jeg blev også lidt overrasket. Det fungerer rigtig godt når det er Jack, der fortæller, og en lille smule mindre godt når det er Mabel. Alt i alt er det dog en udemærket oplæsning.
Rigtig godt nytår 🙂
Jeg har længe gerne ville læse “Snebarnet”, den lyder bare så god. Hvor har du fået fat i lydbogen?
Jeg håber du får et rigtig godt og lykkebringende nytår 🙂
Hej Birgitte,
Jeg har lånt den via app’en Ereolen, du kan også lytte til den på netlydbog.dk. Det er en rigtig fin historie.
Godt nytår!
Mvh Bente
Hvor sjovt, jeg har også netop læst denne bog. Jeg var helt vild med den, synes den var så smuk 🙂
Ja, meget smuk!
Det var godt at du kunne lide den alligevel:) Det overnaturlige fylder jo egentlig heller ikke særlig meget, når det kommer til stykket. Det er noget af det, jeg bedst kan lide ved den – at man kan diskutere, om der er en naturlig forklaring på det hele.
Nej, det gør det jo nemlig ikke. Jeg kan også rigtig godt lide den udflydende grænse mellem om der findes en naturlig forklaring eller ej – og det irriterer mig ikke, at svaret ikke bliver givet – sådan som alle de uforklarlige ting i Murakamis Fårejagt 😉