Rigtig godt nytår!
Før jeg laver et opsamlende indlæg om læseåret 2014, skal der gøres status over december.
Det er blevet til tre bøger i december – færdig læste, og det er det jeg tæller, der er også et par påbegyndte, som jeg tager med mig ind i 2015.
1.
Månedens første bog er en juleklassiker for mange, for mig var det dog første gang jeg stiftede bekendtskab med familien March i Pigebørn af Louisa May Alcott. Det var en fin oplevelse, men ikke noget vildt – dog har jeg lånt efterfølgeren hjem fra biblioteket.
2.
Jane Aamunds Naboens Søn var lidt af en skuffelse, desværre – jeg havde ellers håbet på mere fra Aamunds side.
3.
Snebarnet af Eowyn Ivey var tilgengæld en dejlig overraskelse – og månedens bedste læse eh, lytteoplevelse. En virkelig fin og velskrevet og velgennemtænkt historie.
Tre bøger er ikke meget, de foregående måneder taget i betragtning, men der har været meget sygdom og heldigvis masser af dejlige familiestunder også. Jeg er derudover gået i gang med Tartts The Goldfinch, og min ambition om at få den færdig læst til 5. januar, det kommer bare ikke til at ske, den er så tyk! Jeg lytter til Olive Kitteridge og læser også en e-bog – så der er mange uafsluttede ender, jeg skal ha’ afsluttet her i januar.
Rigtig godt nytår alle sammen, jeg er meget glad for, at I har lyst til at læse med og kommentere herinde 🙂
Åh Stillidsen er frygtindgydende!!;) tør ikke engang begynde hehe.. Snebarnet er så utrolig fin en historie!
Nej, den er virkelig tyk! Jeg tænkte, jeg heller måtte hoppe med på Emily Salomons online-læseklub – ellers ville jeg heller aldrig få taget mig sammen. Indrømmet, jeg når ikke at læse den færdig, men nu er jeg igang og den er god, er knap 200 sider inde…