“How do you like this view of ours, Mr Emerson?”
“I never notice much difference in views.”
“What do you mean?”
“Because they are all alike. Because all that matters in them is distance and air.”
A Room with a View af E. M. Forster, udgivet første gang i 1908, denne udgave i 2000 af Penguin Classics, 206 sider, min bogreol
Lucy Honeychurch er i Firenze med sin kusine, og chaperone, Charlotte. På pensionatet hvor de bor, gør de flere interessante bekendtskaber, blandt andre Mr Emerson og hans søn. I bogens anden del er Lucy igen hjemme i England hos sin moder og broder, og hun bliver forlovet. Bogen er en helt klassisk kærlighedshistorie, men den er også så meget mere end det. Det er en dannelsesrejse for den unge Lucy, der finder sig selv og sin plads i samfundet med bestemte normer for hvordan kvinder bør opfører sig.
I min version af bogen er der en introduktion, som jeg læste til slut, og heri beskrives hvordan Forster mestrer “den lette” tone. Der er noter, som er ganske gode med oplysninger om bl.a. seværdighederne i Firenze og information om de græske myter og guder, der henvises til.
Forster skrev i sin tid den første del af bogen, Firenze-delen, som noget af det første, hvorefter han lagde manuskriptet væk. År senere skriver han bogens anden del, som også er den jeg bedst kan lide. Jeg synes, man fornemmer, den udvikling Forster har undergået – og det afspejler sig på sin vis også i Lucys karakter.
Jeg har for nogle år siden læst Howard’s End, og jeg synes, det gør sig gældende med både den og A Room with a View, at handlingen egentlig er lidt stillestående, der sker ikke så meget. Det gør der naturligvis, og det er ikke negativt, når jeg udtrykker mig sådan. Forster får meget ud af sine ikke så store armbevægelser, men med sine små finurlige påhit og små tvist. Han er i øvrigt sjov, jeg var helt vild med en badescene i skoven fra A Room with a View, som beskrives utroligt komisk.
Jeg har diskuteret bogen med min læseklub, og en af de andre havde et appendiks med titlen “A Room without a View” som fortæller om hvordan det siden er gået Lucy og hendes mand. Forster har forfattet det i 1958, og det kan findes med hjælp fra google, så man kan læse det selvom man ikke har en bog, der indeholder fortsættelsen.
Forster skulle eftersigende selv være mest begejstret for sin roman A Passage to India fra 1924, mon nogen har læst den? Jeg skal have kigget nærmere på den ved lejlighed.
Åh, jeg er så glad for Forster. Især “A Room With a View”. Jeg synes virkelig, den er vittig, og Lucy er simpelthen skøn.
I skrivende stund er jeg ved at læse “Howards End”. Jeg er kun 30 sider inde, men jeg kan helt sikkert allerede genkende skrivestilen. Det er hyggelig læsning.
Har du læst andre ting af Forster, der kan anbefales? Jeg har kun læst Howards End og A Room…
Ser frem til at læse din anmeldelse af Howards End 🙂