trolderier

“Dagens sidste spøgelsestime glider
under bordet beruset
af tågerne
fra mine mørkeste drømmes
præludium”

Dagene løber halt af Martin Nørgaard (Digte), udgives på fredag den 30. oktober 2015 på forlaget Snepryd, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, læst til read-a-thon 2015, 39 sider

Digte er for mig en lidt finurlig størrelse. Jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal forholde mig til dem. De fascinerer mig og de forvirrer mig. Nogle ord er smukke og brænder sig ind i min sjæl, jeg har lyst til at læse dem igen og igen – andre gange ryster jeg forvirret, irriteret på hovedet over uklarheden – er det ord efter ord blot for ordenes skyld eller er der en dybere mening, som jeg ikke kan forstå? På trods af ambivalensen kan jeg ikke lade være med at læse en digtsamling i ny og næ.

Dagene løber halt er skrevet af aarhusianske Martin “Tidsrøver” Nørgaard, og er hans debut. Jeg kan altid godt lide, når jeg kan genkende steder fra min by i litteraturen. Referencerammen giver et genkendelsens sug i maven.

Digtsamlingen er lille, og coveret “beskidt”, der er ringe fra en kaffekop rundt om på siderne, hvilket alt sammen er med til at give et autentisk præg. Som om man bedre kan fornemme digteren i den anden ende, der sidder ud på de sene timer med sin kaffe og sin pen.

Fornemmelsen af den røde tråd i digtsamlingen, dagene der løber forbi, dagenes forskellige tidspunkter, morgen, nat, tidligt, sent, fortid, nutid. Jeg kan godt lide, når jeg bliver “hjulpet lidt på vej”, taget i hånden, så jeg ikke farer mere vild end højest nødvendigt, men kan bevæge mig inden for titlens ramme.

Digtene i digtsamlingen efterlader mig både forvirret og ramt. Som altid er der digte, jeg har svært ved at se en mening i, hvor forståelsen udebliver og andre, der rammer mig, og som jeg må læse igen og igen for at lade ord og betydning ætse sig ind i mit sind.

Læs mere om Martin Nørgaard på facebook og tjek receptionen for bogudgivelse på fredag ud her.