“Tågedisen lagde sig om dem igen, og haven blev en sløret plamage. Verden forvandlede sig til grå tomhed, og Conor vidste lige præcis, hvor han var, vidste lige præcis, hvad verden havde forvandlet sig til. Han befandt sig midt i mareridet.”
Monster af Patrick Ness (org. “A Monster Calls”), udgivet 2015 (org. 2011) af Forlaget Gyldendal, lånt på biblioteket, 215 sider
Conor bor alene sammen med sin mor. Hver nat har han mareridt, det samme mareridt hjemsøger ham igen og igen, og det har det gjort lige siden, hans mor blev syg. Efter midnat kommer Monsteret, men det frygter Conor ikke, kun mareridet kan skræmme ham fra vid og sans.
Jeg vidste, det ville være en sørgelig fortælling, og det var det, men det var allermest en virkelig smuk bog. Både visuelt er der gjort meget ud af detaljerne, men også sprogligt. Patrick Ness skriver så lækkert, bevægende, filosofisk og flydende. Det er creme de la creme at læse, hans formuleringsevner og den lette tilgængelighed i sproget, gør det til en sublim oplevelse. Bogen er ligetil, men stadig dyb og med nogle meget interessante filosofiske livsbetragtninger. Det er en meget, meget smuk bog.
Patrick Ness har skrevet bogen ud fra en idé af forfatterkollegaen Siobhan Dowd, der ikke selv nåede at skrive fortællingen. I begyndelse af bogen er der en lille notits, hvoraf det fremgår, at Ness “overtog” en begyndelse, personerne og et plot. Han tøvede med at takke ja til at skrive bogen, fordi han vidste, han ikke ville kunne overtage eller efterligne Siobhan Dowds stemme. Alligevel blev han inspireret af beskrivelsen af historien, og den fik ham til at få nye gode idéer. Derfor har Ness skrevet en fortælling, som han håbede, Shiobhan Dowds ville kunne lide – og det har været hans drivkraft med bogen. Det er en fin (og sørgelig!) lille krølle på historien.
Historien har givet mig lyst til at læse mere af Patrick Ness, men jeg spekulerer på, om denne bog skiller sig ud fra hans andre værker? Jeg har en forestilling om, at hans andre bøger er mindre “virkelighedsnære” – er der nogen, der kan give mig lidt input?
trolderier 
Monster er bare så smuk og utrolig sørgelig, jeg havde slet ikke set slutningen komme.
Jeg har Chaos Walking-trilogien af Patrick Ness stående, som jeg gerne snart vil til at læse, men ellers har jeg heller ikke læst mere af ham.
Jeg tror umiddelbart at denne bog skiller sig ud fra hans andre. Først og fremmest fordi, han jo har “skrevet den for en anden” hvis du forstår og så også fordi denne slags bøger er så sjældne og særlige, at han nok ikke bevæger sig den vej igen, fordi det er en ener.
Dog har jeg læst ‘The Rest of Us Just Live Here’ af ham – den er selvfølgelig SLET ikke som ‘Monster’, men stadig vældig god !
Ja, det er nemlig også min fornemmelse, at stilen er helt anderledes (og unik!) i Monster! Tror nu alligevel, jeg skal prøve at læse noget andet af ham – mon man så skal starte med “The Rest of Us Just Live Here” eller “Mere end det”?