Kun’traster, digte af Glenn Enrico Buhl Liwervall, udgivet 2015 på Forlaget Snepryd, modtaget som anmeldereksemplar, 61 sider
Bagsideteksten sælger digtsamlingen godt, det er fint skrevet og enormt tankevækkende. Det sætter rammen for digtsamlingen. Livets timeglas og kontrasterne, der er med til at gøre livet ekstra værdifuldt. Det er lige før bagsideteksten er det bedste og mest rammende af det hele.
Indholdet, digtene, er en blanding af noget der appellerer til mig og noget, der slet ikke gør. Der er fine små sager, såsom Den lille forskel og velsmagende ordspil ala “sanserne danser salsa”.
Jeg er fan af den røde tråd, det er virkelig en god måde at tage læseren i hånden på, at der opsættes en ramme for digtene – så selvom de er mangfoldige, så flyver de ikke fra emne til emne, men kan læses i den opstillede kontekst.
———————————————————————————————————————————————————
Hvordan har I det med digtsamlinger – kan I godt li’, der er en samlende ramme?
Skriv et svar