Er du okay, Marie? af Anika Eibe, læst som e-bog på Mofibo, 181 trykte sider, 3,5/5 stjerner
Marie starter i 9. klasse, og hun frygter at starte i skole igen efter sommerferien. Alting er dog ikke som det plejer at være. Drengene kigger på hende på en ny måde, eller de kigger i virkeligheden mest på hendes bryster. Marie går fra at være mobbeoffer til at få møvet sig ind i VIP-gruppen i klassen, det er dog ikke en handling, der kommer uden en pris. En dyr pris. Marie ofre bl.a. sit mangeårige venskab med den buttede Nanna. De to har altid holdt sammen mod de andre. Spørgsmålet er om det er prisen værd for Marie at få adgang til VIP-gruppen, undgå at blive mobbet – når man ikke helt har sig selv med i forløbet?
Der er rigtig mange vedkommende ungdomsbøger om mobning, og Eibe har skrevet en rigtig god en til samlingen. Jeg tror ikke, det kan siges nok eller der kan sættes nok fokus på emnet som jo kan varieres i et utal af kombinationer. Eibes fokus er den første spirende seksualitet, og de grænser, man som ung skal finde frem til, hvordan man lærer at sige fra og skelner venner fra fjender.
Den lyder meget interessant – er blevet nysgerrig!
http://bookwormscloset.com/
Den er hurtigt læst, og så vedkommende – den ligger på Mofibo, hvis du bruger det.
Jeg må have læst den….:)
Det skal du virkelig gøre 🙂
Tusind tak for de fine ord og fordi du gav dig tid til at læse den. 🙂
Selv tak – det var en fornøjelse.