trolderier

Det år vi gik til begravelser af Henriette Rostrup, udgivet på Politikens Forlag i 2015, lånt på biblioteket, 313 sider, 4/5 stjerner

Jewel Temper befinder sig i New York, hvor hun uden mål og med bare er – og især er væk fra en helt masse ting. Tilfældigheder bringer hende tæt på veninden Amanda, på den charmerende Tor, på Mr V (der går i dametøj), agenten Mia, på forfatteren Scott – som alle får betydning for hendes tilværelse i New York.

Bare det, at en bog foregår i New York, tiltrækker mig på samme måde som byen selv. Jeg er fascineret. Der skal mere til for at bære en historie igennem end byen i sig selv, trods alt, og det formår Henriette Rostrup heldigvis med bogen her. Fortællingen springer mellem Jewels tid i New York (nutiden) og hendes fortid, der er afsnit skrevet med kursiv og overskriften “Spøgelser”. Så imens vi skiftevis hører om fortidens spøgelser, og deres betydning for Jewels nuværende liv i storbyen, så lever Jewel sit liv og lader sig føre frem uden selv at træffe nogen egentlige valg.

Sproget flød let og ubesværet, ligesom afsnittene ofte sluttede med spændende cliffhangers, så man havde lyst til at vide mere – og ikke hoppe frem/tilbage i tiden igen (på den positive måde!).

Det tog mig lidt tid at opdage, det er tulipaner på bogens forside, tror første det gik op for mig, da jeg selv fik bogen i hænderne – men på en eller anden måde, drager den lettere psykedeliske spejlning af blomsterne mig til sig og jeg kan igen og igen stirre fascineret på det.

Har I læst Det år vi gik til begravelser eller måske andet fra Henriette Rostrups hånd?