Mus og mænd af John Steinbeck, (org. titel “Of Mice and Men”), hørt som lydbog på eReolen, oplæst af Paul Becker, 3 t., 12 min., 4/5 stjerner
Endnu et flueben kan sættes på listen, og således er to bøger ud af de syv vinget af.
Steinbeck kan noget, og min (sparsomme) erfaring siger mig, at det særligt er i de korte romaner, han formår at skabe en helt særlig stemning. Fra begyndelsen af mærkes stemningen; mismodet, de falske forhåbninger, tristheden og armodet. Det er så beundringsværdigt, hvordan Steinbeck formår at fremkalde en stemning så levende gennem ordene. Det foregår alt sammen mellem linjer, det bliver ingenlund udpenslet direkte.
Der er ingen tvivl om, at det er dømt til at gå galt, at drømmene er de rene luftkasteller – og alligevel kan man i samme naivitet (eller selvopholdelsesdrift?) som mændene, ikke lade være med at håbe. Tænk nu hvis?
Skildringerne af denne mandeverden, som vagabonder på landevejen, der går fra arbejde til arbejde og naturligvis, særligt venskabet mellem Lennie og George, er godt skildret. Jeg genkender omgivelserne fra Vredens Druer, Californien i 1930’erne under Den Store Depression, men for mig er Mus og mænd langt stærkere end Vredens Druer. Jeg må læse noget mere Steinbeck, og næste gang en af de tykkere bøger, så jeg kan konstatere, om det nu også er rigtig, at hans korte bøger er de stærkeste.
Note: Bogen er rigtig udmærket oplæst af Paul Becker. Han laver lidt stemmer, men uden, det bliver et forstyrrende element. Han laver nogle tolkninger med sin stemme, særligt i forhold til Lennie – men jeg synes egentlig ikke, det ødelagde noget, det gjorde blot lytteoplevelsen lidt teateragttig.
Hvad er dine erfaringer med Steinbecks forfatterskab? Har du en favorit?
trolderier 
Så vil jeg anbefale Øst for Paradis til næste gang. Jeg synes ikke, den er på højde med Mus og Mænd – Men en god bog med en masse interessante karakterer og små sidehistorier.
Den har været nævnt før. Ih, hvor er det ærgerligt, den ikke findes som lydbog 🙂
Jeg er faktisk mest til hans store romaner – Vredens Druer og Øst fra Paradis rørte mig dybt. Mus og Mænd er jeg også glad for, mens Perlen ikke sagde mig så meget (selvom alle i blogverdenen synes at elske den)
Jeg må prøve flere af de store, et sammenligningsgrundlag med én stor bog, er vist ikke nok! 😉
Jeg tror mest, jeg var fascineret af den stemning, Steinbeck kunne opbygge på så få sider, som i Perlen – mere end historien som sådan.