trolderier

Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie, læst som e-bog på Bookmate, læst med læseklubben, 636 trykte sider, 5/5 stjerner

April måneds bog i Læseklubben var en af de gode. Jeg nød den virkelig. Sproget. Fortællingen. Opbygningen. Den ramte en nerve i mig, særligt mod slutningen – dog ikke selve slutningen, men noget af det sidste var virkelig stærkt.

Jeg har tidligere læst En halv gul sol af samme forfatter, det er mange år siden, men jeg husker den som god – ikke mind-blowing, men god. Hun skriver så mange sandheder, der virker indlysende, men slet ikke er det – det er imponerende. Adichie formår at udtrykke sig legende let og med flydende pen – det er slet ikke så enkelt, som hun får det til at se ud. Hun gjorde det samme i Brev til en nybagt forælder.

Beskrivelsen af Amerika, af en kultur af mørke amerikanere er interessant og et indblik ind i en verden, der er så fremmed for mig. Et løft af sløret til det ukendte – jeg elsker det. Det samme gælder beskrivelse af Afrika, og det clash der er imellem de to lande. Og mellem mennesker.

Forholdet mellem Ifemelu og Obinze er kantet og interessant. Det rammer særligt en nerve i bogens sidste del, der er et point of no retur, der rammer plet. Men altså ja, slutningen – jeg er ikke sikker på, jeg heller ville have været tilfreds med, den var anderledes end tilfældet er – men jeg var heller ikke begejstret for den, som den var. Bogen er dog klart en man ikke må snyde sig selv for. Adichie er et bekendtskab værd!