Den forkerte død af Kenneth Bøgh Andersen (“Den Store Djævlekrig” #3), hørt som lydbog på Bookmate, indlæst af forfatteren, 9 t 8 m, 5/5 stjerner
*Kan indeholder spoilers til Djævelens lærling og Dødens terning*
Filip savner Satina, og på ikke helt planlagt vis gør han brug af fremmaningspillerne, hun gav ham sidst han besøgte Helvede. Og så er vi igen på et hæsblæsende eventyr med de to, for Helvede er ikke hvad det var en gang. Der er opstået to fraktioner efter Lucifer fratog djævlene, deres udødelighed og modstandernes mission er at vælte Lucifer af tronen.
Igen – fedt set-up, god historie og lækker, lækker oplæsning. Det er massage for mine øre – haha! Ej, seriøst, Bøgh Andersen er en fornøjelse at lytte til. Jeg kommer nok til at savne hans stemme, når jeg er igennem serien, er jeg bange for.
Den forkerte død stoppede med den vildeste cliff-hanger, og jeg som måtte holde en pause, for at lytte til Røde Orm (som dog også var god!). Det var slemt.
Igen – anbefalingen går ud til alle fantasyelskere – det bliver altså ikke meget bedre!
Den serie er jeg også svært glad for, men det ved du vist godt! Det er fedt at Kenneth Bøgh Andersen selv indtaler lydbøgerne. Han er tydeligvis en mand med mange talenter, og en spændende forfatter at følge.
Jeg er helt enig 🙂