trolderier

“Hvor meget kan en krone være værd, når en krage kan holde festmåltid på en konge?”

Kragernes Rige af George R. R. Martin (A Song of Ice and Fire #4), læst som e-bog på Bookmate, 1098 sider, 4/5 stjerner

Jeg måtte simpelthen indse, at jeg ikke sådan lige kom videre med den engelske moppedreng af en version, A Feast For Crows, som stod nok så fint og blomsterede på min reol. Det er mindre intimiderende – og meget lettere – at læse i en e-bogsversion, selvom den er på dansk. Det var altså lidt af et kompromis, så jeg kunne komme videre med serien! For det første er det lidt af et skift, når de øvrige bøger er læst på engelsk, og det gør også ondt i øjne og sjæl at læse de fordanskede versioner af alle navne og stednavne. Just don’t!!

Og så er det i øvrigt også temmelig dumt, når der ikke er fuldstændig konsekvens i oversættelse af navne eller ej, når fx bastardnavnet Rivers ikke er oversat. Navne bør beholdes som de er, der er virkelig ingen grund til at oversætte den slags og slet ikke, når der ikke en gang er konsekvens i valget. Og helt ærligt – Jon Sne?! Det har altså ikke helt den samme klang, vel!

“Krageøje kalder I mig. Tja, hvem har et skarpere øje end en krage? Efter hvert slag kommer kragerne i hundrede- og tusindvis for at holde gilde på de faldne. En krage kan øjne død på lang afstand. Og jeg siger jer, at hele Vesterøerne er døende. De, der følger mig, vil feste til deres dages ende.”

Men bortset fra skift af sprog, så er det altså bare en storslået fortælling Mr. Martin har gang i. Det er velskrevet og helt enormt et univers, han har bygget op. Dét slår mig gang på gang – det er så absurd stort, at jeg lidt har opgivet at holde styr på alle bipersonerne og deres familierelationer. Men skidt med det – det spiller alligevel. Og faktisk er det også med til at gøre det til det storslåede og unikke eventyr, som det er.

Martin skriver med stor varme og humor, jeg klukkede over Samwells møde med svampene og Jaimes indre tanker.

“Lady? Jeg er ingen lady. Jeg er dronningen.”
“Det vil min søster blive overrasket over at høre.”
“Lord Ryman har selv kronet mig.”
Hun svingede med sine brede hofter. “Jeg er horernes dronning.”
Nej, tænkte Jaime, den titel erholder min kære søster også.

Det er svært ikke at bemærke, hvordan tv-serien og bøgerne adskiller sig mere og mere fra hinanden. Der er væsentlige og vigtige plotlinjer, der slet ikke er med i tv-serien, eller som har taget en helt anden drejning end i bøgerne. Det er forståeligt, at noget af det massive værk må skæres fra – men nogle af tingene synes vigtige og så kan jeg gang på gang undre mig over, hvorfor ting ændres. Når de alligevel får lov til at fylde i tv-serien, hvorfor i alverden så ændre på det i forhold til bøgerne?

Grunden til, der ikke helt er tale om en 5-stjernet anmeldelse skyldes to ting. For det første sproget – og det er helt og holdent mit eget valg, det ved jeg – men det er altså ikke helt det samme at læse bogen på dansk som på engelsk. For det andet – og det er lidt modsætningsfyldt – jeg har simpelthen ikke styr på alle personerne og deres indbyrdes relationer. Der er så mange, og det er på den ene side en del af det, der gør det virkelig fedt og troværdigt, og på den anden side er det også lidt irriterende, ikke at have styr på dem alle – det vil jeg så gerne. Men jeg har også erkendt, at det ikke er muligt.

—

Har I læst bøgerne? Og på hvilket sprog?
Det er som om, der ikke er ligeså meget ‘svung’ over “Kragernes Rige” som “A Feast for Crows”.

Læs også A GAME OF THRONES // A CLASH OF KINGS // A STORM OF SWORDS