trolderier

Gorlans ruiner af John Flanagan (Skyggens Lærling #1), læst som e-bog på Bookmate, 263 trykte sider, 3,5/5 stjerner

Wills største ønske er at komme i lære som ridder. Da han ikke, som sine venner, bliver udvalgt til at komme i lære noget sted overhovedet, lister han sig om aftenen ind et sted, han ikke burde være. Og det sætter gang i hans karriere som ranger hos Skyggen.

Sproget flyder let og det er meget naturligt at følge med Will rundt i Flanagans univers. Det betyder ikke så meget, at bogen er skrevet til et yngre publikum – faktisk er det ganske rart, at bogen ikke er mere en knap 300 sider. Til gengæld tæller serien så noget der ligner 10-11 bøger, tror jeg, samt en prequel serie også. Så der er nok at give sig i kast med. Jeg tror, det bliver en serie, jeg kommer til at nappe en bog af i ny og næ. Det er et ret hyggeligt univers, trods de forskellige farer, Will møder på sin vej.

Og som den kylling, jeg efterhånden mange gange har bedyret, at jeg er, så blev jeg også en anelse utilpas. Det lykkedes Flanagan at skrive en så ubehagelig stemning frem, at jeg simpelthen måtte læse bogen til ende for at slippe ud af det igen. Jep – det er typisk mig!

Jeg læste Flanagan-bogen som en art forberedelse til Fantasyfestivalen i Esbjerg, og da jeg var i tvivl om, om det var mest rigtigt at starte med Skyggens Lærling-serien eller Skyggens Lærling – De første år-serien, fik jeg kyndig vejledning af fantasyeksperten, Kirsten. Selvom jeg så ikke fik billetter til Flanagan i Esbjerg, så var det en fornøjelse at høre ham åbne festivalen om lørdagen. Han er et varmt og humoristisk menneske, og det gav mig blot endnu mere lyst til at læse mere af hans forfatterskab.

Hvad er jeres forhold til Flanagan?