8 bøger fik flueben i september! Sådan – det blev til 3,5 bøger, 3,5 e-bøger og 1 lydbog. Og faktisk præcist samme antal læste bøger som i august.
1. Caraval af Stephanie Garber, 5/5 stjerner
Jeg var virkelig godt underholdt af Caraval – og det viser sig endda, det er første del af en serie. Jeg så, coveret for nr. 2 blev offentliggjort fornyligt. Det er klart en serie, det bliver interessant at læse videre i.
2. Kragernes Rige af George R. R. Martin, 4/5 stjerner (e-bog)
Ret dejligt at komme videre i ASOIAF-serien. Det er nogle ordentlige moppedrenge, og faktisk en af årsagerne til, at jeg tog et skifte til e-bøgerne. Der er flere nuancer og mange flere personer med i bøgerne – så der er masser af uopdaget materiale for den garvede GoT-fan. Jeg anbefaler på det varmeste!
3. Skyggens Lærling: Gorlans Ruiner af John Flanagan, 3,5/5 stjerner (e-bog)
Opvarmning til Fantasyfestival – og et ganske fint nyt bekendtskab. Måske lidt mere til den yngre målgruppe, men helt klart velskrevet og velfortalt.
4. Halvvejs fortabt af Sally Green, 4/5 stjerner (bog / e-bog)
Sidste del af trilogien Half Bad, og klart den bedste. Måske skyldtes det ene og alene, at jeg læste bogen – for lydbogsversionerne af 1’eren og 2’eren var bestemt ikke noget at råbe hurra for.
5. Sendt til tælling af Kristen Callihan, 3/5 stjerner (lydbog)
Månedens eneste afsluttede lydbog. Den var også lang – faktisk til den lange side efter min smag. Der kunne sagtens være skåret en del fra uden det havde gjort det store. Men den var fin nok – og temmelig saftig! Lige til at farve kinderne røde.
6. Ursiderne af Nanna Foss, 5/5 stjerner
E n d e l i g ! Nøj, hvor har jeg set frem til den her bog. Farligt? Ja, men den kunne sagtens leve op til det. Sagtens! Det her er en serie, der skal læses. Fan-fucking-tastisk! Og så gjorde wordpress mig i øvrigt opmærksom på, at min anmeldelse af Ursiderne var mit post nr. 500 – wow!
7. Vegetaren af Han Kang, 4/5 stjerner (e-bog)
Velskrevet, interessant og anerledes. På en god måde, altså! Helt klart en bog, der ville være oplagt i en læsekreds.
8. ILTTYV – under sløret af Nicole Boyle Rødtnes, 5/5 stjerner (modtaget som anmeldereksemplar)
Den her serie er genial. Velskrevet, of course, det er Nicole! Men også mega godt fundet på – jeg kunne se den som det nyeste hit på Netflix. Siger det bare.
Ikke dårligt – 3 x 5 stjerner, 3 x 4 stjerner og så 1 x 3,5 og 1 x 3 stjerner
—
Har du haft en god læsemåned?
Skriv et svar