trolderier

“I’ll come back,” I said earnestly, through the soft, intrusive darkness. 
“Perhaps you will” – I felt rather than saw her smile. “But even if you don’t, you’re here, like my father. So I won’t be lonesome.”

My Ántonia af Willa Cather, udgivet i 1918 – denne version i 2012 af Penguin Books, 293 sider, min bogreol, læst med Læseklubben, 5/5 stjerner

Hvis man er til nybyggerromaner, må man ikke snyde sig selv for denne lille perle.

Jeg nød at læse de fine beskrivelser fra prærielivet, og det var en stor fornøjelse at åbne dem i en så fin bog som udgaven her fra Penguin Drop Caps.

Sproget er smukt, og man skal læse den for at kunne nyde både det og beskrivelserne af nybyggernes liv på prærien. Der er ikke tale om en plotbærende historie.

Ántonias liv fra hun ankommer til prærien med sin familie og til hendes liv mange år senere beskrives gennem øjnene af den yngre Jim Burden.

Det kan godt være indledningen viser sig at være et pudsigt grumspring, der ikke rigtigt bliver fulgt til dørs, og man man undre sig over, at Jim – der ankommer til prærien samtidigt med Ántonia, og skal bo hos sine bedsteforældre, fordi forældrene er døde – aldrig savner forældrene, eller nævner dem i det hele taget. Heller ikke senere, da han er begyndt at studere tænker han på dem, men alene Otto, Jake og Russian Peter, som er skikkelser fra barndommens liv på prærien hos bedsteforældrene.

Historien er inddelt i flere små “bøger”, med hver sit fokus men hele tiden med Jim, Ántonia og nybyggerne som fokus. Særligt i de første bøger er kapitlerne korte og prærien fylder meget – det nød jeg særligt meget. Fra bog 3 og frem bliver kapitlerne længere og prærielivet fylder mindre.

Jeg var meget betaget og kan give bogen min varmeste anbefaling med på vejen.

Læs også O PIONEERS! af Willa Cather

—

Hvilke nybyggerromaner holder I særligt af?