/Reklame – modtaget som anmeldereksemplar/
Syv sind af Lotte Kaa Andersen, udgivet af forlaget Rosinante i 2018, 302 sider, 4/5 stjerner
Jeg var svært begejstret for Hambros Allé 7-9-13 da jeg i sin tid læste den, så da Rosinante spurgte om, jeg havde lyst til at anmelde Syv sind, sagde jeg straks ja tak – og skyndte mig at få læst 100 dage. Syv sind er nemlig tredje og sidste bind i trilogien.
Såvel 100 dage som Syv sind bærer som Hambros Allé præg af Kaa Andersens velformulerede og flydende skrivestil. Vi glider ind og ud af fortællingerne om bl.a. Cilles liv – hendes frustrationer som arbejdsløs, til Kaare – den store bralrerøv, til Lukas – Kaares søn, der er så helt forskellig fra sin far, til Line – der har mødt kærligheden på ny efter mandens død.
Det var et helt igennem hyggeligt og underholdende gensyn med personerne fra det nordsjællandske. Indblikket i livet, hvor lykken viser sig ikke at være lig beløbet på kontoen og hvor udfordringerne er det samme som alle andre steder. Utroskab, usikkerhed, nabostridigheder, laden-som-om og facader.
Hatten af for at Kaa Andersen på så vellykket vis kan jonglere alle de forskellige personer og deres liv, kan gøre hverisær interessant og fremfor alt give dem deres egen stemme.
Nu hvor universet og personerne fra Hambros Allé må leve deres eget liv fremadrettet, er jeg meget spændt på, hvad Kaa Andersen så har i støbeskeen. Jeg kommer til at holde øje med hendes forfatterskab.
Skriv et svar