trolderier

/Reklame – anmeldereksemplar/

Inkvisitionen af Taran Matharu (Påkalderen #2), udgivet på dansk af Forlaget Forår i 2019, 349 sider, 5/5 stjerner

Min begejstring ville nærmest ingen ende tage, da Novicen tog mig med storm sidste år – jeg har virkelig set frem til igen at tage med Fletcher til Hominum.

Kan indeholder spoilere, hvis man ikke har læst Novicen

Et år er gået siden vi slap Flecther, netop som han bliver anholdt. Han befinder sig i en klam, mørk og kold celle og forude venter retsagen.

Matharu får historien til at flyde – han dvæler tilpas længe ved de forskellige begivenheder, men det når aldrig at blive kedeligt. Sproget er levende og landet, dæmoner, mennesker, elvere og dværge står knivskarpt frem.

Det der fungerer godt i den her serie er verdensopbygningen – beskrivelserne af selve landet Hominum, men særligt junglen og elverskoven, som er de steder vi bliver taget med hen i bog 2. Jeg er vild med rejsen gennem orkjunglen – det er en varm og farverig oplevelse. Matharu sætter scenen, men falder ikke i en fælde med lange, beskrivende passager. Iscenesættelsen falder naturligt sammen med handlingen i øvrigt. Hele historien og sproget flyder, og ros også til oversættelsen, som man ikke mærker – sproget er stærkt på dansk!

Jeg læste et sted, at Matharu har været inspireret af Pokemon i forbindelse med hele dæmon-setuppet i bogen, og selvom jeg godt kan se ligheder og inspirationskilden, så er det et andet system, han har skrevet frem. Min ældste på 7 år er meget optaget af Pokemon, og da jeg fortalte hende om Påkalderen-serien, var hun meget begejstret og ivrig efter at blive gammel nok til at få lov at læse med.

Igen slutter bogen med en kæmpe cliffhanger, men det er til at leve med, når bog 3 ligger klar.