/Reklame – anmeldereksemplar/
Roser og Violer af Gry Kappel Jensen (Rosenholm-trilogien #1), udgivet 2019 på Forlaget Turbine, 347 sider, 4/5 sider
YA fantasy. Vi er på Rosenholm kostskole, hvor de fire piger Malou, Kamille, Kirstine og Victoria ikke kun kommer til at bo sammen, men også bliver knyttet sammen i et løfte til en ånd, de får kontakt med. At afgive et løfte til en ånd er på ingen måde ufarligt.
Jeg fløj igennem bogen. Den er letlæst, spændende og skiftet mellem de fire piger fungerer godt.
Det kan godt være, man ikke bør dømme en bog på coveret – men det hjælper gevaldigt på lysten til at samle den op, at den er pæn. Roser og Violer er VIRKELIG pæn. Gennemført og smuk. Og titlen, ik? Jeg elsker den – og sender tanker tilbage til barndommens poesi “Roser er røde, violer er blå, jordbær er søde og du er ligeså”. Titlen på efterfølgeren, der netop er udkommet, er ligeså poetisk “Forglem mig ej” – så hvad mon tredje og sidste bog i trilogien kommer til at hedde? Heldigvis lever indholdet også op til det pæne yndre.
Historien rummer en fin balanceret blanding af kærlighed, venskab, mystiske omstændigheder, kostskoleliv og magi. Jeg kan virkelig anbefale den – både til YA-læseren og dem, der elsker fantasy.
Skriv et svar