trolderier

/Reklame – sponsoreret af Bog & Idé/

De uadskillelige af Simone de Beauvoir, udgivet af forlaget Gyldendal 2020, 205 sider, 5/5 stjerner

De uadskillelige er en af de bedste bøger, jeg læste sidste år – og det var også den, der rundede mit læseår 2020 af. Et helt igennem godt valg, viste det sig.

Det er en smuk fortælling om et venskab, om kærlighed – eller i virkeligheden en fortælling om et lille liv, om Andrées liv, sådan som fortælleren Sylvie, ser hende.  Sylvie selv ved vi ganske lidt om – hun bruges mest til at få Andrée og hendes liv til at træde frem. 

Bogen er smukt skrevet og på den måde vender siderne sig selv. For mig sluttede bogen en anelse brat, men retrospektivt, sluttede den helt rigtigt. Den kan ikke slutte på en anden måde. Der er et interessant efterskrift af Lilian Munk Rösing og et efterord af Sylvie le Bon de Beauvoir, der er med til at give en god refleksion efterfølgende. Efterskrifter – eller forord – kan ofte godt være lidt tunge at komme igennem, men det var ikke min oplevelse her.

Bogen er en del af Gyldendals Skalaserie, som er overset romaner og de er vanvittigt lækre. Indbindingen er kraftig og rar at røre ved, stofryggen er med til at give et lidt eksklusivt udseende – og er også med til at give den gode følelse, når man har bogen i hænderne. Formatet af De uadskillelige er – så vidt jeg kan vurdere – det mindste (skalaseriens bøger er opdelt i tre størrelser) og ud over, det passer godt til netop den her bog, så ligger er størrelsen virkelig rar at sidde med, når man læser. 

Jeg kommer til at anbefale, den her bog mange gange. Den er så læseværdig. Den har nogle vibes ala Ferrantes Napoli-romaner (veninde-delen og skrivestilen, tror jeg), selvom de i øvrigt ikke ellers er ens.